Brev

Kæreste med sandsynlig psykose

Hej Børnetelefonen.
For lidt over 1 år siden begyndte jeg at skrive meget med en pige på nettet. Vi blev efter få måneder kærester hvilket vi stadig er. Det er nok også værd at nævne at jeg også har besøgt hende et par gange i byen hun bor i, dog aldrig været hjemme ved hende, eller mødt hendes familie. Vi bor i hver sin ene af landet, og har derfor ikke stor mulighed for at besøge. Dog er vores forhold online meget tæt. Hendes familie ved intet om mig, og min ved intet om at vi er kærester.

Men min kæreste har dog stort set siden begyndelsen talt om hendes store problemer i forhold til selvmordstanker, selvskade, utrolig dårlig barndoms-problemer og meget mere. Hun bliver ikke behandlet ordenligt der hjemme af sin mor og hendes to ældre brødre. Hendes far har hun ikke set siden hun var 6, men hun har før talt om udnyttelse fra hans side, blandt andet seksuelt, men også på andre måder. Da vi først begyndte at skrive havde hun store problemer med at cutte, selvmordstanker og alkohol-misbrug. Hun har stadig lige siden haft problemer med cutting, og især selvmordstanker – men flasken har hun ikke så ofte fat på mere. Her på det seneste har der især været en hel del selvmordstanker. Hun har også flere gange snakket om at hun har følt at der var mennesker der holder øje med hende, følt at der var mænd på hendes værelse som ikke var der, hørt lyde og stemmer som ikke findes og meget mere af den slags. Derudover kan hun gå flere dage uden at sove, og har generelt meget mærkelige sovevaner. Hun spiser også meget lidt og er meget lidt varieret.

For ca. et år siden sagde hendes mor, at hvis hun ikke vil bo hjemme mere, så kunne de gå ned på kummen sammen og snakke om det. Det gjorde det endte kun med at hun fik en psykolog, som hun siden da har skulle snakke med ofte. psykologen hjælper ikke det store, og virker tværtimod kun til at stresse hende. Hun er kommet i en speciel-klasse med kun 6 andre elever, hvor hun kun skal i skole fra 10-11:30 hvilket hun dog virker til at være meget glad for. Derudover skal hun til lægen ca. hver måned, dog har hun ikke ville fortælle ret meget om hvorfor og hvordan osv. Hun har dog flere gange sagt at hvis hun kunne bo et andet sted, så vil hun have det meget bedre.

Idag har hun læst denne artikel om psykose (https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/raadgivning/psykinfo/arrangementer/Documents/2012e_psykosemesse_haahr.pdf), og siger at stort set alle tymptomerne passer til hende. Jeg har også selv læst artiklen, og kan også se at der virkelig er mange af tingene der passer på hende. Blandt andet:
Hallucinationer, Forfølgelsesforestillinger, Depressive forestillinger, Mindreværdsforestillinger, Skyldforestillinger, Ekstrem stress, Cutting og spiseforstyrrelser, Alkoholmisbrug, Søvnmangel og søvnforstyrrelser, Psykotisk depression, STOR trang til at isolere sig, Ekstremt optaget af temaer som død, • Ser, hører og mærker ting, andre ikke gør og overraskende meget mere.

Spørgsmålet er dog hvad hun kan og bør gøre?
Jeg er også selv kun 14(snart 15) år, og har ikke meget forstand på emnet. Indtil idag vidste jeg knapt nok hvad psykose er. Derfor søger jeg hjælp ved Børnetelefonen. Jeg prøver bare altid at gøre hvad jeg kan for at hjælpe og støtte hende efter hvad jeg kan. Jeg elsker bare min kæreste mere end jeg elsker andet, og jeg vil bare have at hun skal have det godt og kan få det bedre med sig selv og livet.

Til tidst vil jeg lige understrege følgene:
Jeg har ikke selv, og har aldrig haft problemer med selvmord, selvskade, alkoholmisbrug, depression, mad- eller søvnforstyrelser eller lignende. Jeg tager ikke selv skade af min kærestes problemer osv. Jeg føler mig selv ret psykisk-stærk, har ikke brug for hjælp til mig selv men til min kæreste.

-Hilsen 14. årig dreng der elsker sin kærste.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år,

Sikke dog et stærkt brev, som du har skrevet ind til os. Det er meget tydeligt, at du holder meget af din kæreste og gerne vil have at hun har det godt. Det er stort af dig, og fortæller mig at du er både betænksom og handlekraftig. Din kæreste er meget heldig at have dig i sit liv.

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du bekymrer dig for hende og derfor gerne vil hjælpe hende på vej. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er super stærk og allerede er en rigtig god støtte for hende.

Du spørger os, hvad hun skal eller bør gøre. Jeg vil gerne komme med mine input til, hvordan hun/I kan gribe det an fremover.

Jeg kan læse, at din kæreste har været meget igennem, hvilket påvirker hendes liv på mange måder. Det er rigtig godt, at hun er åben overfor dig, så hun ikke går med de her oplevelser og tanker alene. Når det så er sagt, så er det vigtigt for mig at minde dig om, at du alene ikke kan fikse din kærestes problemer. Derfor er det også rigtig godt at høre, at hun allerede nu får professionel hjælp.

Det lyder som om, at I begge har læst en masse op på de symptomer, som din kæreste oplever at have. Det er uden tvivl hårdt for hende – og selvfølgelig også for dig at gå og bekymre sig om, hvordan situationen kan blive bedre.

Du fortæller, at hun går i et forløb hos en psykolog, som dog måske ikke går helt som forventet. Nu ved jeg ikke, om din kæreste har fortalt dig, om hun har svært ved at være ærlig overfor hendes læge og psykolog? Har hun mon fortalt alt det til dem, som hun har fortalt dig? Det er nemlig vigtigt, at de ved sandheden, for at kunne hjælpe hende bedst. Ved du mon det?

Jeg er også usikker på, om det er via kommunen eller lægen, at hun har fået tildelt den her psykolog. For ellers kunne hun også undersøge, om det ville være muligt at få en anden psykolog. Nogle gange så er kemien der bare ikke, og det kan være afgørende for, hvorvidt forløbet udvikler sig positivt. Måske du kunne hjælpe med at undersøge den mulighed sammen med hende?

Det er godt at høre, at hun tilgengæld synes tilbuddet om specialklasse fungerer godt. Det håber jeg hun kan holde fast i.

Du beskriver at muligheden for at flytte hjemmefra, måske vil være en god ide for din kæreste. Så vidt jeg kan forstå, er det både noget som hun selv og hendes mor, tænker. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt det er klogt at flytte lige nu, hvor din kæreste stadig virker sårbar og helst ikke skal være for meget alene. Jeg spekulerer på, om det mon også er det kommunen vurderede dengang? Jeg ville nok fortsætte med at arbejde lidt mere med psyken først, for at være mere sikker på at en flytning ville være en succes for hende. Hvad tror du, hun tænker selv?

Hvis din kæreste ikke føler, at hun bliver hjulpet som hun skal, så er der altid mulighed for at bede hendes egen læge om en henvisning til en privat psykiater. En psykiater er en læge, som er ekspert i mentale sygdomme og problemer. De vil helt sikkert kunne snakke og hjælpe din kæreste lidt på vej. Kunne det være en mulighed?

Alternativt, så kan din kæreste altid opsøge en psykiatrisk skadestue, hvis hun får det rigtig skidt, hører stemmer eller ser ting, som ikke er der fx. På en psykiatrisk skadestue, der vil man også møde en læge, som er ekspert i psykiske diagnoser, og som kan snakke med én. Lægen vil her vurdere om der skal ske en indlæggelse, eller om der skal igangsættes andre tilbud for din kæreste. Læs mere om de psykiatriske skadestuer her.

Det er også altid en mulighed at kontakte Psykiatrifonden. De er super dygtige og har mange års erfaring med at rådgive folk, der er psykisk sårbare og også deres pårørende. Find dem her: https://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx

Til slut vil jeg spørge sig, om du mon har snakket med dine forældre om den her situation? Det kan være svært og hårdt at føle så stort ansvar overfor en kæreste. Ofte er det en god idé at snakke med en/flere voksne om det, også selvom du føler dig psykisk stærk. Måske de endda har flere råd til, hvordan du kan hjælpe hende? Kunne du have mod på det?

Jeg håber, at i kunne bruge mit svar til sammen at finde en god løsning for din kæreste. Vis hende evt. mit svar. I er også velkomne til at ringe eller skrive ind til os igen. Din kæreste må også meget gerne selv kontakte os. Hun er velkommen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

    Skal jeg være bange

      autisme
      Flere breve om Sygdom

      Få flere gode råd om Sygdom i familien

      Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

      Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

      Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

      Læs mere her
      Guide

      Svære følelser: hvad kan hjælpe?

      Hør andre børns Historier

      På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

      Tjek siden ud her
      Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

      Trin for trin Byg et brev

      Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

      Prøv at bygge et brev
      Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
      Chat
      Chat
      Gruppechat
      Gruppechat