Brev

Kæreste har været utro før

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Jeg kan godt forstå, at du får de spekulationer, det er helt normalt. Sådan tror jeg, at de fleste i din situation ville have det. Jeg tænker, om det mon er noget, I har talt om? Måske har han de samme tanker?

Det lyder som om, at I er rigtig glade for hinanden, og rigtig gerne vil hinanden. Derfor er det vigtigt, at I får talt om det. Sådan så han ved, at du går og har de spekulationer. Man kan så nemt gå rundt og misforstå hinanden, hvis ikke man får talt sammen. Vil det være en idé for jer?

Sådan noget med utroskab er altid svært.Selvfølgelig er det ikke helt ok at være utro. Og de fleste har en meget klar holdning til det. Når I har talt om det, må du mærke efter og gøre op med dig selv, om du stoler på, at han ikke kan finde på at gøre det igen. Hvis du beslutter dig for dét, er det bedste, du kan gøre at give slip på “hans fortid”.

Du må sige til dig selv: “Han gjorde det, fordi han ville være sammen med MIG. Nu er han forelsket i MIG og vil derfor ikke være sammen med nogen anden”.
I et forhold er det rigtig vigtigt, at man har tillid til hinanden. Hvis du hele tiden går med tanken, om han mon kan finde på at være utro, kan du nok ikke slappe ordentlig af og bare nyde forholdet. Og samtidig kan han heller ikke få lov til at vise dig ordentligt, at det er dig, han vil nu.

Jeg håber, at I får talt om det, sådan at din tvivl kan forsvinde.

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat