Brev

Kæreste

Hey 
jeg er en dreng på 16 år.Min kæreste har lige slået op med mig, fordi vi begge går på efterskole og hun ikke kunne få det til at fungere vi havde været sammen i 9 måneder. Jeg er helt sønderknust og ved sgu ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere. Jeg har prøvet venner. fest osv. men ved sgu ikke hvordan jeg skal komme videre :/

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 16 år,
Tak for dit brev. Godt at du har skrevet. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig lige nu, hvor dig og din kæreste er gået fra hinanden.

Du skriver, du er helt sønderknust. Det forstår jeg godt. 9 måneder er lang tid at have været kærester. I har været en masse ting igennem, som har bragt jer tæt sammen og så pludselig er det slut. Det er et tab, som I skal til at vende jer til at komme videre med, og det er helt naturligt, det i den første tid kan være meget opslidende og næsten uoverskueligt, som du selv skriver. Det er en følelse, som du deler med rigtigt mange andre, hvis kærlighed er gået i stykker.

Jeg ville ønske, at jeg havde en magisk opskrift til dig, hvordan du får det bedre. Du skriver, at du har prøvet venner, fester osv. Jeg tænker, at du skal blive ved med at søge dine venner, når du savner, selvom det i starten ikke er det samme som at være sammen med din kæreste.

Måske kan det også hjælpe dig at dyrke motion. At løbe en tur og få pulsen op kan nogle gange være en måde at få renset sine tanker, hvis man er ked af det.
En lille bog, hvor du skriver dine tanker ned, kan evt. også være en hjælp. Når du bliver ramt af tanker eller savner, kan det være godt at få tankerne ud af hovedet. Måske lyder det mærkeligt, men det er for nogle en hjælp.
Jeg håber, du kan bruge svaret, Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig og svare på spørgsmål.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat