Brev

Kærelighed til en lære

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng Tak for dit brev. Måske kan det være dig en hjælp at vide, at der er rigtig mange unge både piger og drenge, der oplever i løbet af deres skoletid at blive forelsket eller får følelser for en af deres lærere. Man kan næsten sige, at det er noget der hører med til at være ung. Jeg kan godt forstå at det er svært at leve med en kærlighed og forelskelse, som man ikke bare kan udleve. Du fortæller, at I taler sammen før og efter timenerne og at hun kigger meget på dig, men har du lagt mærke til, om det kun er noget hun gør med dig? Eller gør hun det måske også med dine klassekammerater? Mon det kan tænkes at din lærer ser på dig, som den søde elev/dreng du er og ikke som andet? Der kan være stor forskel på, hvordan ens lærere viser at de synes deres elever er søde, det kunne virke som om din lærer er den type der er åben og imødekommende, hvad tænker du mon om dette?

Har du mon talt med en ven om det, som måske kan have set noget andet? Det kan være svært, når man har følelser involveret, at have det store overblik i sagen, derfor er det tit rigtig godt, at søge sine venners råd om situationen. Jeg tænker nogle af dine venner sikkert også kender til at være tiltrukket af en lærer/et idol eller en ældre i deres omgangskreds og sammen kunne I måske dele jeres tanker og følelser, ville det mon være en mulighed? Tit sker det, at tiltrækningen aftager og fokus kommer på piger i ens egen omgangskreds, hvor kærligheden har større mulighed for at blomstre Det ville være ulovligt for din lærer at indlede et forhold til dig, faktisk er det fyringsgrund. Jeg er ret sikker på at din lærer er klar over hvilke konsekvenser det kan få for hende, hvis hun indledte et forhold med en elev, så jeg kan forestille mig, at du måske vil hjælpe dig selv bedst muligt, hvis du lader forelskelsen være en hemmelig en af slagsen. Måske det kan være spændende nok i sig selv? Ikke fordi det er nemt, men jeg tænker, at en lille trøst kan være, at der meget sandsynligt vil komme mange andre forelskelser i dit liv, som er bedre at følge.

Håber du føler dig hjulpet? Hvis du har lyst, er du meget velkommen til at ringe/chatte eller sms´e til os på BørneTelefonen 116 111, her er du helt anonym og her sidder dagligt rådgivere klar i tidsrummet 11-23, som gerne vil snakke med dig. Jeg ønsker dig held og lykke. 
  Kærlig hilsen Børnetelefonen  

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat