Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kære brevkasse har brug for hjælp

Jeg har en KÆRSTE som ville alt det med sex og det er jeg ikke klar til og han bliver ved med og spøger mig og jeg er ikke klar til det hvad skal jeg grør

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Du bestemmer selv over din egen krop, og du skal ikke have sex med din kæreste, hvis du ikke føler dig klar til det.

Du kan måske overveje, hvorfor du ikke føler dig klar til det. Er det mon fordi du ikke føler dig gammel nok til det eller er det fordi det er ham? Det vigtigste er, at du gør det, som føles rigtigt. Hvis du føler, at du ikke er klar til det, skal du holde fast i det overfor din kæreste. Du har nemlig ret til at bestemme over din krop. Måske kan I sammen tale om, hvorfor du ikke føler dig klar, så han bedre forstår det? Hvis din kæreste ikke forstår, at du siger nej, skal han i hvert fald respektere det. Hvis ikke han kan det, synes jeg du skal overveje, om han er den rigtige kæreste for dig.

Mange hilsner

BørneTelefonen

 

 

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat