Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror jeg kan lide piger?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år!

Sikke en fin beskrivelse du giver af, at du føler dig følelsesmæssig tiltrukket af piger og seksuelt tiltrukket af drenge. Sådan tror jeg, der er mange piger, der har det. Og det er helt normalt. Mange piger – og voksne kvinder – har hjerteveninder eller bedste veninder, som de deler deres tanker og følelser med, mens de er seksuelt tiltrukket af mænd.

Ofte er piger mere optaget af at tale om deres følelser end drenge er. Og derfor er det meget naturligt, at man snakker med andre piger om dem. Nogle oplever, at en pigeven bedre kan forstå én, eller bedre kan sætte sig ind i, hvordan man har det, end en drengeven. 

Man kan derfor også tale om, at man føler kærlighed til sine veninder. Eller ligefrem føler sig forelskede/tiltrukket af dem, selv om der ikke ligger noget seksuelt i det. Man kan måske mere tale om en beundring eller fascination, hvor man tænker, at de ser virkelig pæne eller søde ud. Måske er det det, du oplever, når du ser billeder af piger på nettet, eller som du oplever med pigen fra din klasse?

Du skriver, at du er i tvivl om, hvilket køn du er til. Jeg vil sige, at det er helt normalt, at man oplever en forvirring om det i teenageårene. Man er ved at finde ud af, hvem man selv er. Det er helt fint at være nysgerrig og prøve forskellige ting. Man behøver slet ikke at sætte sig fast på noget som helst. Mange går og leger med forskellige tanker oppe i deres hoved om, hvem de er, eller gerne vil være. Mange prøver sig frem både i forhold til seksualitet, tøjstil, frisure, omgangskreds osv. Det er alt sammen helt normalt.

Jeg vil derfor råde dig til at tage tingene lidt, som de kommer. Du skal vide det er helt normalt – både at blive forelsket og også at føle sig seksuelt tiltrukket af en af samme køn. Derfor vil jeg råde dig til, bare at være dig – uden at sætte dig fast på noget. Som du selv siger, er du 12 år, og meget kan nå at ændre sig endnu.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat