Brev

Jeg tror jeg er forelsket…

Hej
jeg tror jeg er forelsket i en pige. Jeg er et og et halvt år ældre en hende og problemet er at det er min fars kærstes vens datter og jeg synes det ville være et problem om jeg spurgte om vi skulle komme sammen. Hvad skal jeg gøre. Hjælp mig hurtigs muligt.

Hilsen drengen der er forvirret.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære drengTak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for det ser ud til at dine følelser for pigen kommer i klemme, fordi hun er datter af din fars kærestes ven. Når jeg læser dit brev, forstår jeg, at du og pigen nok har lært hinanden at kende igennem din fars kærestes venskab med hendes far? Så I er jo ikke i familie med hinanden, men har lært hinanden at kende privat, altså et andet sted end fx i skolen eller til en fritidsinteresse. Måske er det derfor, at du synes det er et problem og bliver forvirret over hvad du føler og kan gøre? Du skriver, at du tror du er forelsket i pigen. Så kunne det måske være en idé at føle efter, om du er forelsket, og om tvivlen mere handler om, at du synes det er et problem fordi jeres forældre også kender hinanden?

Og hvis du er forelsket i pigen uanset hvad, så kunne næste skridt være, at finde ud af, om pigen også er forelsket i dig. Du kan fx lægge mærke til, om hun virker glad for at være sammen med dig? Og hvis hun gør det, så kunne du måske fortælle hende, at du godt kan lide at være sammen med hende, og at du synes hun er sød.
 
Hvis du synes det er for svært at sige direkte, så kunne du i stedet sende hende en sød sms og spørge om I skulle lave noget sammen og se hvad hun svarer? Fx en tur i biografen eller andet, hvor I får mulighed for at tale og være sammen uden at skulle skjule jeres følelser for hinanden. Jeg kan ikke vide, hvad der er det rigtige for dig, men jeg har sat nogle muligheder op som du kan overveje om de vil være brugbare for dig? Og du er, altid velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten.De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat