Kære du
Jeg er glad for, at du har skrevet, for det lyder som en rigtig svær situation for dig at stå i… Jeg vil gøre mit bedstefor at skrive, hvilke spørgsmål og tanker jeg får, når jeg læser dit brev.
Det lyder som om, du og din kæreste er rigtig glade for hinanden, og jeg kan forstå, du synes, det er hårdt at skjule det over for dine forældre, at du stadig ser ham.
Jeg bliver nødt til at spørge dig, om der mon er sket noget, siden de ikke kan lide ham..? Har han ikke været sød ved dig, eller har han lavet noget, som dine forældre synes er forkert?
Når du skriver, at dine forældre prøver at passe på dig, så tænker jeg, at du måske er nået til en periode i dit liv, hvor du gerne vil passes på, men på en anden måde end den måde din forældre forsøger at beskytte dig… Er det mon lidt sådan, du har det? Det kan også være, at jeg rammer helt skævt? Det kan også være, at de er bange for, hvad I laver, når I er sammen, fordi din kæreste er ældre end dig..?
Grunden til at jeg spørger, er, at jeg ved,at nogle forældre har rigtig svært ved at give plads til, at man bliver en stor pige. En gang imellem kan det hjælpe, hvis man selv tager initiativ til at snakke med dem om, at nogle regler måske skal forandre sig, fordi man er blevetældre… Hvordan tror du, det ville være for dig at snakke med dem om det?
Jeg bliver lidt i tvivl om, om du har lyst til at fortælle dem, at du stadig ses med ham, fordi du så godt kan lide ham..? Du kan alternativt prøve spørge, om han må komme hjem til dig, når I skal ses,hvis det er fordi de er utrygge..? Jeg tænker, at det er vigtigt for dig at få snakket med dem om det på et tidspunkt, hvor du ved, at de har tid og ikke er på vej til noget andet… Det måske være, at du har lyst til at skrive et brev til dem om, så de kan nå at tænke lidt over, hvordan de har det med det… Ville det være en mulighed? For nogle er det en god måde at gøre det på, så alle kan nå at tænke sig om, før de siger noget.
Jeg håber, mine tanker kan hjælpe dig på en eller anden måde, så du ikke skal snige dig rundt. Og jeg håber også, du vil ringe til BørneTelefonen (på 116 111) eller skrive til UngeChatten, hvis du synes, du har brug for at tale mere om det og høre nogle andre forslag.
Mange hilsner BørneBrevkassen
