Brev

Jeg havde sex, er det ok?!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er helt normalt at have lyst til at have sex med sin kæreste – også når man er 14 år. Det er bare vigtigt, at man også har det godt med det selv. Når man som dig er begyndt at have lyst til at dele nye og intime oplevelser med sin kæreste, så følger der tit en masse nye tanker og følelser med. Derfor er det også rigtig flot, at du lige stopper op og mærker efter, hvordan du har det med det.

Først vil jeg gerne fortælle dig, at det behøver ikke at gøre ondt første gang man har sex. Men det kan gøre ondt, og det sker ofte når man ikke slapper af eller ikke tændt og våd nok i skeden. Det bliver man, når man føler sig tryg, klar og stimuleret af den, man er sammen med.

Nogen tror at det gør ondt fordi, der en hinde der springer. Men det er en kæmpe stor misforståelse. Piger har ikke nogen jomfru HINDE, men en krans af slimhindefolder, som sidder lidt oppe skeden - det kaldes for en kønskrans. Hvis man er nervøs, usikker eller går alt for hurtig frem, så kan man også komme til at spænde i sin krop. Dette kan også være med til at få det til at gøre ondt. Så det kan gøre lidt ondt. Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt at have sex - heller ikke første gang

Nogle gange når man skal snakke om noget, som man ikke har snakket om før, så kan det godt være lidt svært at finde ud af, hvordan man lige skal starte på det. Du skriver, at din kæreste og dig plejer at snakke om tingene, og derfor tænker jeg, at det måske ikke handler om, at I ikke kan snakke om sex. Måske har du/I brug for nogle ideer til, hvordan I kan begynde at snakke om det. Jeg synes, at det er vigtigt, at du får talt med din kæreste om, hvordan det var at have sex. Måske går han også rundt og tænker på det, og så kan det være, at han vil blive rigtig lettet over, at du bringer det på banen. Hvis det er sådan, at det gjorde ondt under sex, fordi du var lidt nervøs og kom til at spænde i kroppen, så kan det være, at en snak med din kæreste vil få dig til at slappe mere af. Så skal det ikke gøre ondt næste gang. Hvis det sker, så kan I aftale, at du siger stop og så stopper I begge.

Hvis du synes, at det er svært at starte snakken med din kæreste, kan du vise ham dit brev og mit svar. I kan også kigge på sexliniens rådgivnings sider sammen og få en snak ud fra det - fx kan du klikke på linket og få lidt mere viden om den første gang og prævention, så I ikke bliver uønsket gravide: http://www.sexlinien.dk/_soegeresultat-(sexlinien).aspx?q=f%C3%B8rste+gang&x=107&y=35

Jeg får også sådan lyst til at sige til dig, at selvom I har haft sex nu, behøver det ikke betyde, at I skal gøre det snart igen. Jeg tænker, at det vil være en god ide, at I først snakker sammen, så du kan få det helt rart med tanken om at have sex. Og måske også lige vende det med en voksen, fx omkring prævention. 

Jeg håber, at du har mod på følge nogle af mine råd. Du har allerede nu været god til at stoppe op og være ærlig overfor dig selv, så jeg tror på, at du godt kan snakke med din kæreste om det. Sex skal nemlig være en dejlig ting, og mon ikke det nok skal blive dejligt, når I i forvejen er gode til at tale om tingene.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat