Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har lyst men vil ikke skræmme hende.

Hej Brevkasse!?
Jeg er en dreng på 16 år som har en vildt dejlig kæreste!❤️

Hun er så sød og smuk og sjov (men også meget seriøs!)

Hun er næsten lige blevet 15 år, ❤️ Jeg kender reglerne om sex og alt det der.

Men Altssså!?☺️ Nu er hun jo 15 og jeg har længe haft lyst til at have vores første knald men jeg ved ikke om det ville skræmme hende hvis jeg spurte?☺️❤️

– hvordan spørger jeg ordenligt?) 

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev.Det er rigtig betænksomt af dig, at du gerne vil være så omsorgsfuld og hensynsfuld som mulig, når du fortæller hende om dine tanker. Der er ikke noget unaturligt i dine lyster og tanker, og derfor kan jeg blive lidt nysgerrig på, hvad der får dig til at tænke på, om hun bliver skræmt? Har du fornemmet noget fra hendes side? Har hun måske sagt noget?

Du skriver ikke lige noget om, hvor længe I har kendt hinanden og været kærester, men jeg tænker, at I kender hinanden ret godt? Når I skal tale om det her, så tænker jeg, at det kan være en god ide at åbne op for emnet, uden at I nødvendigvis skal ende med, at det skal ske samme aften. Altså tale åbent om det, være nysgerrig på hinandens tanker om emnet over lidt tid og flere samtaler. Det er en god ide at give (hende) plads til at stille spørgsmål og give udtryk for sine tanker og lyster omkring emnet. Jo mere åbent I kan tale om emnet og være trygge ved hinanden i samtalen, jo bedre - også hvis hun ikke er helt klar endnu.

Det kan også være fint at huske på, at man ikke behøver at starte sin seksuelle debut med et fuldt samleje. Man kan være nysgerrig på hinandens kroppe og måske lade et kys udvikle sig til blot en lille smule berøring først og sidenhen lade det udvikle sig lidt mere og lidt mere. Hvis man tænker på den på den måde, kan det virke mindre skræmmende og ikke så "stort", som det ellers kan føles.  

Jeg håber I finder en god, åben og tryg måde at være nysgerrige på emnet sammen. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat