Brev

Jeg har lyst, men har hun…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Hvor er det dejligt, at du har en sød kæreste som du er så glad for. Jeg forstår godt, at lysten til sex melder sig.

Du skriver, at i talt lidt om, at hun gerne vil vente lidt med det, det er rigtig godt at høre at I har taget lidt hul på emnet og samtidig rigtig dejligt at høre, at du respekterer, at det skal gå i hendes tempo. Mit råd til dig er nemlig, at du skal prøve at tale med hende om det igen, for hvor meget har du mon fortalt hende om hvad du tænker og føler? Ved hun godt, at du har lyst til at tage skridtet videre og har I talt om hvad skridtet videre rent faktisk er? Er det fx at du rør ved hendes bryster eller er det at gå videre med sex/samleje du tænker på når du siger det næste skridt?

Selvom det kan være svært at tale om de ting, så er det rigtig vigtigt at gøre. Der kan nemlig være flere grunde til at din kæreste holder lidt igen. Måske er hun genert over at vise sin krop overfor dig, så kan du måske fortælle hende, hvor smuk og dejlig du synes hun er. Det kan måske få hende til at føle sig mere tilpas med dig.

Det kan også være, at hun er nervøs for sex, fx om det kommer til at gøre ondt, eller hun er bange for at gøre noget forkert. Derfor er det at tale sammen om, hvordan I tænker, at det skal foregå, og hvordan I kan passe på hinanden og du kan være opmærksom på, om det gør ondt på hende. Måske kan I sammen kigge på www.sexlinien.dk og læse om den første gang. 

Det kan også være, at hun ikke er klar til sex med samleje endnu, og derfor holder igen, så der ikke sker misforståelser mellem jer. Det vil nok være rigtigt rart for hende at høre, at du respekterer, at hun gerne vil vente med sex. Selvom om du har lyst til at røre hendes bryster, betyder det ikke, at du går længere end det. At det også er det helt ok, hvis hun ikke er klar til, at du rør hendes bryster. Det tror jeg, vil være med til, at hun bliver tryg ved dig og stoler på dig, så I kan slappe af sammen.

Du spørger, hvor lang tid der vil gå før hun vil dig. Det er meget forskelligt, og man heller ikke altid selv, hvornår man er klar og tryg ved det.  Det bedste råd jeg kan give dig er at tale med hende, og ikke at presse hende eller gøre ting, hun ikke giver lov til. Selvom I ikke skal have samleje, så er det stadig rigtigt lækkert at nusse, røre, lægge tæt, kysse og lærer hinanden godt at kende på den måde, også.

En sidste ting som er vigtigt at nævne er prævention, for man kan jo blive gravid. Det er super vigtigt, at der er helt styr på det, inden I kommer dertil, at I har egentligt samleje. Det kan fx være kondom eller p-piller. Kondomet skal have den rigtige størrelse i forhold til penis, rulles rigtigt på og p-piller skal pigen have hos sin læge. 

Jeg håber at får en god snak med din kæreste. Hvis du har flere spørgsmål eller du og din kæreste måske får nogle spørgsmål sammen er I også velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 eller logge på Chatten, her kan I også få direkte svar med det samme.

 

Mange hilsner fra BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat