Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det ad helvedes til :-(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du synes, det er nogle irriterende bekymringer at gå rundt med. Så jeg vil starte med at skrive til dig, at du sagtens kan nå at vokse mere. Det er meget forskelligt, hvor meget og hvor hurtigt man vokser – og der er faktisk også meget forskel på, hvor hurtigt drenge og piger vokser. Piger vokser tit meget hurtigt, når de kommer i puberteten, så det er ikke usædvanligt, at de vokser mange af drengene over hovedet til at starte med. Drenge vokser nemlig ofte lidt langsommere. Til gengæld vokser de i lidt længere tid. Det betyder, at du sagtens kan nå at vokse nogle år endnu. Nogle år, hvor pigerne så er stoppet med at vokse. På den måde når mange drenge at “indhente” nogle af pigerne igen.

Ens højde kommer tit til at ligne ens forældres højde, så måske kan du se på, hvor høje de er? Og måske kan du tale med dem om, hvordan/hvor hurtigt de voksede i deres teenageår? Måske vil det også være meget rart for dig at få delt dine bekymringer med dine forældre? Hvis du ikke har lyst til at fortælle dem om, at du især tænker på din højde i forhold til piger, behøver du ikke nævne det. Det er meget normalt, at man går op i, hvordan man vokser – og hvor meget man mon kommer til at vokse.

Når det så er sagt, får jeg også lige lyst til at sige, at der findes mange piger, der ikke går op i, om deres kæreste er højere eller lavere end dem selv. I kærlighed er der heldigvis mange andre gode ting, der spiller ind på, hvorfor og hvornår to mennesker bliver tiltrukket af hinanden.

Men det er ikke ensbetydende med, at jeg så slet ikke kan forstå alle dine tanker omkring din højde lige nu.

Du sagtens kan nå at vokse noget endnu – men du må nok væbne dig med lidt tålmodighed. Det går ikke så hurtigt. I mellemtiden vil det måske være meget rart at få talt lidt med dine forældre? Det kan også være, at du har mod på at lægge en tur forbi sundhedsplejersken på din skole en dag og tale med ham/hende om dét at vokse? Han/hun har måske også nogle gode fakta.

Hvis du har lyst til at tale mere om det eller hvis du har andre spørgsmål, er du også meget velkommen til at ringe eller skrive til os igen. Vi er både på chatten, SMs’en og telefonen (med nummeret 116 111).

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat