Jeg har brug for hjælp og støtte!

Hej,

jeg er 15 år gammel og jeg har en kæreste.

Vi har i den seneste tid, skændtes en del. Og det er jeg rigtigt rigtigt ked af selvfølgelig. Vi har været sammen i snart et år, men vi følte at skænderierne blev for mange. Min kæreste (lad os kalde ham Bo) har for et stykke tid siden foreslået at vi skulle holde en pause. Pausen skulle så gå ud på at vi ikke skulle arbejde sammen i skolen frivilligt, (vi går i klasse sammen) som vi altid plejer, vi skulle ikke være sammen efter skole, ikke kysse, kramme og holde i hånden og sådan. Det ville jeg selvfølgelig ikke, da jeg vidste at det ville tage alt for hårdt på mig.

I løbet af et par dage, havde vi snakket om det et par gange igen, hvor jeg stadig nægtede. Igår valgte jeg så at gå med på den fordi jeg vidste at han rigtigt godt kunne tænke sig at holde den pause. Jeg havde grædt en del ude på toilettet, og også haft svært ved at holde tårerne inde, inde i klassen.

Vi sad så sammen senere den dag, og der kunne han mærke på mig at jeg havde det pisse dårligt og at jeg ikke rigtigt kunne holde til det og han kyssede mig med det samme og sagde: ,,Undskyld skat, hvis jeg havde vidst at det havde taget så hårdt på dig, så havde jeg jo aldrig gjort det imod dig!” (Han er virkeligt den bedste kæreste, og han er MIN ofc). Vi droppede pausen.

Men idag kom vi op at skændes igen og han nævnte pausen igen, og denne gang var der ingen ved udenom. Vi skulle ind i byen den dag, og besluttede os for at gøre det selvom vi holdt pause, derfor skulle vi bare opføre os som venner. Jeg græd flere gange inde i byen uden han havde lagt mærke til det, og jeg havde rigtigt ondt i maven, den snørede sig ligesom sammen og det føltes som om jeg skulle kaste op. Jeg undgik at han opdagede mig hele dagen også i bussen på vej hjem.

Da vi skulle sige farvel spurgte jeg ham om venner gav kram, og jeg fik så lov til at få et kram. Jeg brød ud i gråd da jeg holdte om ham. Og han opdagede kun at jeg havde tårer i øjnene. Jeg græd hele vejen hjem. Jeg skrev til ham at jeg elskede ham, men han blev nærmest “sur” over det, hvilket knuste mig helt fuldstændigt.

Lige nu sidder jeg og jeg har ondt i maven igen. Jeg kan ikke lade være med at græde og jeg har bare brug for at holde om ham. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Når vi skriver sammen er det på sådan en klam falsk venne-agtig måde, og jeg bliver så glad og ked af det hver gang han skriver mit navn. For jeg ved godt at han skriver det som en erstatning til “Skat”.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, da jeg har meget svært ved at håndtere situationen. Jeg håber at i kan hjælpe mig, og måske give mig nogle råd. Det ville være dejligt.

Tak på forhånd. <3