Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er vild med min kusine, to mindre årige piger og en pige fra min klasse! Hjælp

Hey!
jeg er en 13 snart 14 årig dreng og jeg har et lille problem.

Sagen er at jeg for et stykke tid siden var samme med min kusine på ferie. Hun er et år yngre end mig vi havde det rigtig hyggeligt mig hende og min lillesøster.

Jeg tør ikke at sige hvad jeg føler for hende og hvad mine forældre vil sige til det.

Ok så der er to piger på min skole den ene går i 5, den anden i 4 jeg går selv i 7 og de er bare mega søde og pæne men det samme problem som før så ved jeg ikke hvordan jeg skla formulere det til dem.

Jeg kender begge piger meget godt og de kender også mig men de er måske lidt for små i forhold til vores alder.

Den fjerde er en pige fra min egen klasse hun er meeega pæn og bare mega dejlig at være sammen med men jeg ved ikke om hun kan lide mig. Nu er mit problem så at jeg er vild med 4 forskellige piger en fra min famillie, to som er yngre end mig og en på min alder og jeg ved ikke hvem og hvordan jeg skal spørge dem.

KH drengen der er vild med for mange

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev

Du skriver, at du er blevet vild med 4 forskellige piger. Jeg vil starte med at sige til dig, at det aldrig er forkert at synes, at nogle er søde eller interessante.

Når man er i din alder, sker der rigtig meget. Kroppen og hjernen udvikler sig meget, når man er i puberteten, som det lyder til, at du er i. På Børnetelefonen og i Brevkassen snakker vi derfor tit med unge på din alder, som oplever det samme som dig. De er vilde med flere på en gang. Jeg tænker derfor på, om du har snakket med nogle af dine venner om det? Det kan være, at de kender til det, som du oplever.

Du skriver at du er blevet vild med din kusine. I Danmark er det sådan, at man ikke må være kærester med sin bror/søster. Men man må gerne være kærester, selvom man er fætter/kusine. Hvis man er vokset op sammen, kan man måske føle at man har et tæt bånd til hinanden.

Du skriver i overskriften, at du er vild med to mindreårige. Men du er også selv mindreårig. Derfor må du altså godt være kæreste med en i 5 klasse, selvom du går i 7. klasse.

Det er dog nok sådan, at jo ældre du bliver, jo mere klar på kærlighed og sex bliver du. Og det er ikke sikkert at en yngre pige, vil være lige så klar som dig. Derfor kan aldersforskellen godt komme til at betyde noget. Faktisk er det også sådan. at det er ulovligt for en over 15 år at være seksuelt sammen med en under 15 år. Det kan være godt at vide, hvis det ender med, at du bliver kæreste med en, der er yngre end dig.

Du skriver til slut i dit brev, at du ikke ved hvem og hvordan du skal spørge dem. Det kan jeg godt forstå. I første omgange skal du dog mærke efter,  hvad der er vigtigt for dig. Hvem er det, du helst vil være kæreste med.

Dernæst skal du gøre klar for dig selv, hvad du gerne vil spørge om. Er det om hun vil være kæreste med dig? Eller vil du blot høre, om I skal lære hinanden bedre at kende i første omgang?

Tit kan det være en god ide at starte med at vise sin interesse med et smil. Man kan også vise den ved at holde øjenkontakten lidt længere. Og tale lidt mere sammen.

Til slut vil jeg nævne for dig igen at du kan tjekke BørneTelefonens scoreguide her. Det kan være, at de kan hjælpe dig videre. Og hvis du gerne vil have et godt råd fra piger og drenge på din egen alder – så skriv ind til Børn hjælper Børn og hør, om du kan få nogle gode råd til at få det fortalt.

Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat