Jeg er totalt knust!

Kære dreng på næsten 11

Hvor er det bare et ærligt og modigt brev, du har sendt til os. Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at din kæreste har slået op med dig. Jeg kan læse ud af dit brev, at hun betød rigtig meget for dig, og det er svært for dig at komme over hende.

Du har prøvet forskellige ting for at tænke på noget andet, blandt andet har du meldt dig til nogle aktiviteter, og det er da rigtig godt gået. Der er ikke noget at sige til, at du har svært ved at være positiv hele tiden, og at du nogle gange kommer til at være lidt negativ. Mon du alligevel får lidt ud af at være med i de aktiviteter? Måske vil de andre bære lidt over med dig, hvis de får at vide, at du går og er lidt ked af det for tiden? Tror du, det ville hjælpe lidt, hvis du kunne fortælle nogle af dine kammerater, hvorfor du kommer til at blive negativ ind imellem?

Du skriver, at du har gjort nogle "dumme ting". Blandt andet har du fået anbefalet at onanere, fordi man kan blive glad og ikke tænke så meget på de negative ting. Jeg tænker ikke, at du behøver at betragte det som en dum ting at onanere. Selv om det måske ikke er noget, man snakker så meget om, er det helt almindeligt at gøre. Jeg ved ikke, om det kan trøste dig at onanere, men det er i hvert fald hverken dumt eller forkert at gøre.

Du har også kontaktet The Anonymous, skriver du. Jeg tænker, at når du skriver det på den måde, så har du alligevel tænkt lidt over, at det måske er lidt risikabelt? Somme tider kommer man til at gøre noget, man fortryder - især hvis man er oprørt over noget. Hvis du ikke har gjort andet end at kontakte ham/dem, og ikke har hørt fra dem, så er det ikke sikkert, der sker så meget ved det. 
Men hvis du er utryg over det, kunne det måske berolige dig at snakke med en voksen om det? Måske din mor eller far? Eller måske en voksen fra BørneTelefonen til at starte med? Hvis du ringer til BørneTelefonen på 116 111 og forklarer, hvad der er sket, kan den søde rådgiver hjælpe dig med at finde ud af, om der skal gøres noget i forhold til The Anonymous, så du ikke skal være bekymret over det mere.

Nu har jeg lige nævnt BørneTelefonen, og det har jeg fordi der er mange børn, der har fået hjælp på den måde og som har været glade for at snakke med en voksen, som lyttede og tog dem alvorligt. Det kunne måske også være rart for dig, når du er så ked af det, at du har overvejet selvmord? Jeg tænker i hvert fald, at det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om de tanker, så du ikke skal gå alene med dem.

Jeg håber, du vil overveje at prøve at ringe 116 111 - eller måske sende en SMS til 116 111 til at starte med, hvis det føles lettere.

De bedste ønsker og tanker fra BørneBrevkassen