Jeg er splittet.

Kære BB.
Jeg er en pige på 13 år der hedder I… Jeg har længe haft en masse problemer. 1. Der er den her fyr der var forelsket i mig, og jeg kom vist til, at vise det samme for ham. Men jeg kom i tvivl, og sagde at jeg ikke kunne komme sammen med ham, for jeg var ikke forelsket.

Jeg har så en veninde der er mega forelsket i ham, og jeg ville ikke være hans kæreste, når hun var forelsket i ham. Jeg valgte min bedste veninde frem for ham. Han blev såret og ked af det, og ville hverken være min ven eller snakke med mig mere. Vi gik så en uge, uden at tale til hinanden.

En uge efter fik jeg en meget dårlig besked her hjemme. Mine forældre talte om, at gå fra hinanden. Jeg blev endnu mere såret, efter alt det jeg havde af problemer i forvejen. Om onsdagen da jeg kom i skole råbte og skreg ham drengen og jeg ad hinanden. Vi kaldte hinanden for dumme ting en time, hvor vores lærer ikke var der.

Så fik hans ven med ham, og det gik udover at mine ting lige skulle sparkes ud over det hele osv.. Jeg taler normalt med min lærer hver dag, så hun ved godt hvad der foregik i mig. Hun fortalte så klassen, at jeg havde nogle problemer der hjemme og jeg godt kunne komme til, at virke ophidset og træls nogle gange.

Så om onsdagen, ugen efter kom jeg IGEN op og skændes med ham drengen. Han brugte så min “Klamme” familie i mod mig, og jeg blev bare så såret. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. Min mor vil gå fra min far, og min far prøver alt hvad han overhovedet kan for at få min mor til, at elske ham igen.

Men det virker ikke til, at min mor kan elske ham igen. Jeg synes at det er så pinligt.. Inderst inde ønsker jeg faktisk at de går fra hinanden, jeg kan bare ikke leve med at jeg ved at de måske ikke helt elsker hinanden. Det knuser mig. Jeg snakker som sagt med min lærer hver eneste dag, og hver gang jeg spørger om hun lige vil snakke får jeg bare svaret “Nu igen?”, det sårer mig lidt. Hun er bare den eneste der ligesom forstår mine problemer og jeg stoler på hende. Jeg føler mig virkeligt som et problem når hun hele tiden skal høre på lille dumme mig?

Jeg føler mig egoistisk. Jeg tænker kun på mig selv, og tænker dårligt om andre. I skolen er jeg hele tiden ukoncentreret og jeg hader lektier. Jeg kan næsten ikke overskue noget som helst. Min bedste veninde hadede den der dreng i sidste uge, og nu er hun forelsket i ham igen. Og det samme er han åbenbart. Jeg frygter bare, at de kommer sammen, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv så.
 
Min bedste veninde er også begyndt at gå meget sammen med en anden pige fra klassen, den populæreste alle vil være sammen med, og jeg føler mig hele tiden overset. Hun plejer at gå og hænge og kramme mig, men nu går hun lige forbi mig og hen til hende i stedet? Jeg føler mig overset. Og hver gang jeg skriver om mine problemer og føleleser til hende får jeg bare svaret “Hmmm…”.

Jeg føler mig som et problem. Jeg hader weekenderne, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det eneste sted der er rart for mig er skolen, hvor min klasselærer er. Hende der altid forstår mig. Jeg er begyndt at se tykke lår i spejlet. Jeg prøver hele tiden, at skære lidt ned på det usunde. Men jeg trøste spiser hele tiden smerten væk, og lukker mig inde på værelset med høj musik. Jeg håber at I kan hjælpe mig…

Kærlig hilsen Problembarnet I..