Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er splittet omkring min eks

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Tusinde tak for dit ærlige brev. Når jeg læser dit brev, tænker jeg som det første på, at du virker utrolig velovervejet. Når jeg skriver dette, er det fordi at du er utrolig klar i, hvad DU føler for ham.

Du vil rigtig gerne have ham tilbage, og du gør alt hvad du kan, for at finde ud af, hvorfor han ikke er klar til noget mere seriøst. Samtid skriver du, at du håber at han kommer tilbage, når han har “prøvet tingene af”.

Det er rigtig stort af dig, at du vil vente på ham – og det vil du selvfølgelig fordi du er vild med ham.  Jeg kan bestemt godt forstå at du er splittet – det kan være så svært at finde ud af, hvad man skal tro, når man aller helst vil tro på det bedste.

Det lyder virkelig til, at han har “slået benene væk under dig” – du er ret vild med ham.

Det at du er 14 år, og han er 17 år, kan i jeres alder virke som en stor aldersforskel. I kan være to forskellige steder i jeres liv. Du skriver så fint i dit brev, at han går i 1G, og at der er fart over feltet. Det kan være rigtig svært som 17-årig at skulle tage “hensyn” til en yngre kæreste/flirt, da hans muligheder for sociale aktiviteter i weekenden, helt naturligt (grundet aldersforskellen) vil være større end dine.

Måske det også kan blive rigtig svært for dig, at skulle acceptere, at han vil kunne nogle ting, som du ikke kan være med til? Det kan være en stor “opgave” som 14-årig at skulle kunne “følge med” i en 1G’ers liv – her tænker jeg især på fester, byture og alkohol. Man kan nemt komme til, når man er yngre – at føle at man skal “leve op til” de ældre, for ikke at komme til at virke for ung i forhold til dem.

Jeg ved, at det kan være træls at jeg nævner aldersforskellen så meget i mit brev, men det er bare en utrolig vigtig ting at huske på. Han vil gerne “nyde hans frihed” – men du er nødt til at huske på, at du også skal nyde din teenagetid, og samtid passe på dig selv. Du er den vigtigste person i dit liv. Det kan være utrolig hårdt, at være den person, der sidder og venter på, at ham man er forelsket i kommer tilbage. Det kan ende med at gøre dig mere ked af det, end du er i forvejen.

Mit råd til dig er, at forsøge om I kan afslutte jeres flirt, som venner. Måske kan I stadig snakke sammen, når I er til sport? Jeg er helt klar over, at det kan være rigtig svært, når man har så mange følelser for et andet menneske – det kan virke helt uoverskueligt.

Men jeg tror på, at det er den måde, hvor du bedst kan passe på på dig selv. Det virker til, at det er vigtigt for dig, at finde ud af, hvorfor dine veninder tror, at han ikke er klar til et forhold endnu. Forsøg om du kan føre dine tanker over på noget andet – noget positivt. Det har været hans valg at afslutte jeres flirt, da han ikke er klar, og gerne vil nyde sin frihed. Det lyder ikke til at det har noget med dig at gøre, og det synes jeg du skal se om du kan huske på 🙂

Kære du – jeg håber du kan bruge mit svar. Kærligheden kan være en rigtig svær ting, men det vigtigste er at du husker at passe på dig selv. Det lyder til at du har nogle rigtig gode veninder – brug en masse tid sammen med dem og ta’ en masse gode og lange snakke. I sådanne situationer, er det guld værd med gode og tætte veninder.

Får du brug for at snakke mere, er du altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen på tlf: 116111

Kærlig hilsen Børnetelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat