Brev

Jeg er skyld i noget?

Hej Brevkasse.

Jeg hedder H og er en pige på 18, som går på gymnasiet. – Det skal lige siges, at jeg er ordblind

Et menneske ændrede fuldstændigt mit liv..

Det hele foregik på skolen, altså niende klasse. Lige op til eksamenerne.
Om mandagen i de sidste lektioner har vi sådan noget, der bliver kaldt UU, hvor vi bevæger os og laver en form sport eller dans. De kommer så, hver mandag i en periode, cirka 3-4 måneder. Vi laver ikke den samme sportsgren i 3-4 måneder, men forskellige som sagt dans.

Vi nåede så til basket, hvor vi fik en ny lærer/virkar, som skulle lærer os, at spille basket. De her mennesker, som kommer for, at lærer os er meget unge, cirka omkring 22-28.
Jeg havde alt syntes, at læreren var rimelige flot..Han så bare godt ud.

Der skete ikke noget i en lange periode. Det var bare normal idrætsundervisning, men efter jeg tog ferie, så begyndte vi med at snakke virkelige meget.
Vi begyndte, at grine sammen og lave jokes.

Men kort tid, så begyndte vi, at sidde ved siden af hinanden. Han tvang mig ikke til, at spille, hvis jeg ikke havde lyst, hvorimod de andre de skulle bare spil, ellers fik de fravær. Han lyttede til mig, og brugte mig som hjælper i undervisning. Han roste mig også. Han fortalte også meget om hans liv og nogle private ting. Vi fik tit øjenkontakt og smilede til hinanden.

Jeg havde ikke lagt, så meget mærke til os (ham og jegs forhold til hinanden) før min veninde sagde, at vi så søde ud sammen og der 100% var noget imellem os. Jeg begyndte, at se det fra deres side, og tænkte at der måske var noget imellem os…

Indtil, at han en dag kom rigtigt tæt på mig, med det mener jeg, at han rørte mit ansigt og gik hurtigt igen.. (hans sagde ikke hvorfor eller noget) Jeg havde det ikke dårligt med det, men derimod var jeg glad, fordi jeg begyndte med at kunne lide ham. Sådan virkelige meget.

Hans sidste dag på skolen var forfærdeligt, altså han sagde ikke et ord til mig eller noget. Han lukkede mig fuldstændig ud. Han sagde ikke engang farvel til klassen..

Såå mit problem er, hvordan skal jeg kommer over ham? Jeg er lost i ham. Han betød virkelige meget for mig. Hver gang jeg prøver, at kommer videre, så kommer jeg i tanker om ham. Det skal lige siges, at der er gået et år nu.. Jeg har ikke set ham face to face, men jeg ser tit hans insta.. Og så savner jeg ham endnu mere.

Jeg er også nødt til, at fortælle noget andet. Det er ikke den første lærer…

Den første var i 5-6 klasse, Vi var alt for tætte altså fysisk

Den anden (x), som jeg skriver om, der var noget imellem os, men ikke noget forbud, og jeg virkelige godt lide ham…!

Den tredje var min under chef, som man kalder det… Der foregik noget og det kunne mine medarbejder også se. Men jeg kunne/ vil ikke lide ham, fordi jeg kunne lide (x)

Den fjerde er min gymnasielærer, han kigger meget på mig, og nogle gange fanger jeg ham i det. Han står virkelige tæt, når jeg skal have noget hjælp til opgaverne.

Det andet spørgsmål er, er det min skyld, at ende med at have noget med mine lærer eller chef?

Gøre jeg noget som er forkert?

Jeg vil bare sige, at jeg er muslim, som bærer tørklæde, så det ikke fordi jeg tiltrækker dem med masser af makeup og tætsiddende tøj. Jeg er bare mig ahah.. 😛

Hilsen H.

Pige, 18 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej 18 årige pige

Jeg kan læse og forstå, at det er noget der fylder meget for dig. Derfor er det så godt, at du tænkte på at skrive herind.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er overbevist om, at du er en vidunderlig pige. Og at intet af det der er sket, er din skyld! Du gør alt det rigtige. Som du selv siger, er du bare dig selv.
Jeg kunne forestille mig, at hvis man hviler i sig selv, som det lyder som om, at du gør - så kan folk godt lide, at være omkring dig.

Jeg syntes, at det er sejt, at du har prøvet et helt år at glemme ham den unge lære. Tænker du mon, at han undgik dig den sidste dag, fordi han ikke ville overskride dine grænser? Måske for ikke at komme tættere på, når han var din underviser?

Ift. at fortsætte med, at komme over ham, så har jeg 2-3 råd som du kan prøve af:

Jeg kan læse, at du reflektere meget over tingene. Hvis du oplever, at han lige er på besøg i dine tanker, kan du forsøge at tænke på noget andet. Noget der gør dig godt tilpas? Eller noget spændende du skal i morgen? Det kan også være, at tælle til 100.
Prøv, at få ham så langt væk fra dit liv som muligt. Du har jo mulighed for at unfollow ham på instagram og der,for ikke blive mindet om ham. Som du selv skriver, så bliver savnet større ved, at blive ved med at kigge på ham. Det kan jeg godt forstå.
Det er enormt vigtigt, at du gør ting, som gør dig glad. Vigtigt at få nogle gode smilende dage. På den måde, bliver tankerne om ham også mindre. Hvad mon gør dig glad? At synge, læse, se en serie, hænge ud men vennerne eller måske noget helt femte?

Jeg kommer nok til at lyde lidt voksen-agtig, men det fordi jeg bliver lidt bekymret.

Det er nemlig vigtigt for mig at sige, at lærerne på ens skole, skal passe på en. Hvis man får et "forhold" til dem, hvor man måske kysser, eller bliver rørt på brysterne, lårene mm. Så er det ulovligt.
Jeg får fornemmelsen af, at oplevelserne med de andre lærere, egentlig har været lidt grænseoverskridende? Har du mon selv tænkt over, at forholdet ikke har været helt i orden?

De er de voksne. De har ansvaret for dig. Man kan sagtens have et tæt forhold til en lærer, hvor man har en god kemi og man snakker godt sammen. Det kan være dejligt, for så kan man snakke om de svære ting og føle, at de støtter én. Det handler om, hvordan man selv har det, og om det er grænseoverskridende for en selv.

Du skriver, at din veninde havde lagt mærke til ”kemien” mellem jer. Jeg bliver nysgerrig på, om I bagefter snakkede om det, at han var lærer? Og hvad hun syntes om det?
Det kan nemlig betyde meget, at kunne snakke med nogen om det. Jeg tror, at nogle veninder ville være gode. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du deler dine tanker med dine veninder.

Det er fantastisk, at læse et brev fra en pige, der hviler i sig selv - sådan som jeg fornemmer, at du gør. Jeg kan forstille mig, at du må selv være en dejlig veninde at have. Du har en kæmpe mod og styrke. Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal komme over ham læreren.

Kærligste Tanker
BørneTelefonen