Jeg er sammen med en vikar…

Kære S

Tusind tak for dit modige og ærlige brev. Du fortæller om, hvordan du er blevet kærester med den lærervikar, som har overtaget jeres undervisning. Du skriver også, at der ikke er nogen som ved det, da I godt er klar over, at det ikke er lovligt.

Jeg tænker, at du har skrevet til brevkassen fordi du har brug for hjælp og råd til, hvordan du skal håndtere det. Det synes jeg er virkelig flot.

Det virker som om, at det gør dig utryg og du fortæller også, at du er bange for, at nogen skal opdage det. Det fylder altså allerede rigtig meget for dig – og måske også for ham.

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation for jer. Når man forelsker sig, kan det være rigtig svært at handle og tænke helt rationelt. Alle jeres følelser fortæller jer noget, og fornuften fortæller jer noget andet.

Men det er jo helt rigtigt, at det er ulovligt for en lærer at være sammen med en elev. Det er faktisk fyringsgrund for læreren, mon han er klar over dette? Det er derfor en rigtig svær situation I nu står i. Det bedste, hvis han skal fortsætte med at være jeres vikar er at afslutte forholdet, så kan I jo overveje, når han ikke længere er på skolen om I skal være sammen igen, hvad tænker du om det? Uanset hvad, er det uholdbart at gå og være hemmelige kærester, jeg kan læse det også påvirker dig rigtig meget. Hvis I begge ønsker at fortsætte forholdet, bør han kontakte skolen og opsige hans job og finde en anden skole at arbejde på, da han ellers risikerer at blive fyret. Har I mon talt om disse muligheder?

Det er svært at gå med de tanker og følelser alene og det er vigtigt, at du også passer på dig selv. Måske kunne du tale med dine forældre om, hvad der er sket. Så kan de også være med til at støtte dig, hvis det er svært. Du fortæller, at det er en ven til din storebror, så måske kender de ham allerede.

Måske kan du skrive et brev, hvor du forklarer dine forældre, hvordan det er sket. På den måde kan de også være din støtte, hvis I skal tale med skolen. Et brev kan ofte gøre det lidt lettere at tale om svære ting, fordi det giver god mulighed for at få sagt de ting, der er vigtigst for dig.

Måske har du lyst til at tale med dine forældre om det alene, og måske har I lyst til at gøre det sammen. Det afhænger måske også af, hvor godt dine forældre kender ham. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der føles bedst og mest trygt for dig. Men dit brev fortæller mig også, at du godt er klar over, at det ikke kan fortsætte som det er nu? Måske du kan starte med at tale med din storebror, og han så kan støtte dig, når du skal tale med dine forældre?

Jeg håber, at det har hjulpet dig at skrive til brevkassen og jeg håber at du kan bruge mine råd og ord som en støtte. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale mere direkte med en rådgiver. Det er gratis og anonymt og den er åben kl 11-23 hver dag.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen