Hej 18-årig mand
Tak for dit brev. Du er virkelig god til at sætte ord på dine følelser og ærligt stå ved dem, selv om følelsen nogle gange kan være svær at forstå, rumme eller forholde sig til inde i sig selv, som når du skriver at din hjertesorg får dig til at føle dig tom og deprimeret.
Det kan være hårdt med hjertesorg, især det første stykke tid efter et brud. Hjertesorg tager tid at komme over og følelsen af tomhed er en del af den, netop som du beskriver. For selv om man har slået op med hinanden, så kan der stadig være følelser for hinanden og savnet efter hinanden, for hverdagen er jo forandret og det skal man vende sig til. Jeg tænker at det er den proces du befinder dig midt i lige nu, men ved også at hjertesorgen for de fleste ikke vil fortsætte.
Det lyder som om, at du virkelig prøver at tage kontrol over situationen, ved at ville lære nye mennesker at kende, hvilket er en rigtig god ide. Det får mig til at tænke på, at du er ret modig, idet du udfordrer dig selv og din generthed. Det tolker jeg, som en ung mand med mod og vilje - en virkelig god egenskab.
Jeg ved ikke så meget om, hvad du laver i hverdagen eller dine interesser, men når du er så god til at udfordre dig selv og din generthed, kan du måske indgå en aftale med dig selv om at tale endnu mere med de mennesker, der er omkring dig fx til gameaftener, sport, uddannelse, arbejde mm. og måske lave aftaler med dem om at mødes, spise frokost sammen. Nye venskaber skabes med tiden, men det er vigtigst, at man er åben overfor det, og det synes jeg, du virker til at være. Men ja det kan godt tage tid. Bare vigtigt at du fortsætter med at forsøge og husker at du er vildt modig, fordi du forsøger. Desuden er følelsen af at det ikke virker som du fx skriver 'Jeg prøver hver dag.. men aldrig noget nyt', en naturlig følelse, der vil poppe op, især når du udfordrer sig selv i noget som er svært, men super vigtigt at du bliver ved.
Du skriver at du tit får anfald der handler om død, men at hun har kunnet dulme den smerte. Har du tænkt over, hvordan hun dulmede smerten, og om det ville være noget du selv kunne gøre. Eller har du en i dit netværk fx familie, en ven eller en anden voksen, som du tænker du ville kunne fortælle om dine tanker, så i måske ville kunne hjælpe hinanden. Jeg ved fra børnetelefonen, at tanker om døden og frygten for døden er noget mange unge tænker over og på, men godt kan skræmme. Det kan derfor være en god ide ikke at gå med tankerne selv, men dele dem med andre. det medvirker nogle gange til at gøre dem mindre skræmmende. En anden mulighed er din kommunes anonyme psykologiske rådgivning.
Du er også altid velkommen til at ringe ind til børnetelefonen på 116 111, her sidder en rådgiver klar til at snakke med dig om lige hvad du har på hjertet. Håber du har fået nogle ideer til at tackle/være i hjertesorgen. Hvem ved, måske venter nye venner og veninder lige rundt om hjørnet, håber du vil bruge dit mod til at opsøge dem, så de kan lære den modige unge mand at kende, der har skrevet til os.
Ønsker dig alt det bedste
BørneTelefonen
