Jeg er 15, og har noget med en “perker” på 18.

Kære pige på 15

Tak for dit brev. Det er dejligt at høre, at du har mødt så sød en fyr – og det lyder som om, at I er blevet rigtig glade for hinanden. Samtidig lyder du som en rigtig god datter, der ikke har lyst til at lyve overfor dine forældre, men samtidig have lov til at leve dit kærlighedsliv. Jeg vil meget gerne forsøge at give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.

Som du selv kommer ind på, er aldersforskellen ikke noget problem. En på 15 og en på 18 kan godt have et forhold. Der behøver heller ikke at være noget unormalt i, at man ikke har samme alder. Men for nogen betyder det noget. Og det bør da også være underordnet, hvor han bor. Det vigtigste er, at I er glade for hinanden og at han behandler dig godt. Det tror jeg faktisk også er det, dine forældre vil synes er vigtigst.

Det er selvfølgelig din egen beslutning, om du fortæller dine forældre om forholdet til ham og hvornår du vælger at gøre det. Kærlighedslivet er nemlig noget privat, hvor man selv bestemmer, hvor meget man har lyst til at fortælle og til hvem. Men det lyder til, at du egentlig helst vil være ærlig og fortælle om ham til dine forældre. Tillid og ærlighed er også vigtige værdier, derfor tænker jeg, at du skal følge det, som du har det bedst med og ikke gøre noget, som skaber bekymringer. 

Hvis og når I vælger at fortælle dine forældre om jeres forhold, tror jeg, I skal fokusere på, at dine forældre først lærer ham at kende som person. For jeg thåber, at dine forældre vil kunne se, hvorfor du godt kan lide ham. Forældre har ofte en ting til fælles: Et højt ønske om, at deres børn bliver lykkelige. Og det tror jeg også, dine forældre har. Når dine forældre først har lært ham at kende som menneske og har set, hvor godt han behandler dig, betyder de andre ting nok ikke helt så meget. Alle de ting er jo noget, han ikke selv har valgt – og det fortæller jo ikke noget om, hvordan han er som person.

Hvis I har det bedre med det, kan I også vælge at starte med at præsentere ham som en rigtig god ven. For så er det normalt, at han en gang imellem kommer på besøg. Og efter et stykke tid kan du så fortælle dine forældre, at det er blevet mere alvorligt mellem jer. Hvis det altså er sådan det er.

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen