Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jalousi eller kærlighed?

Hej børnetelefon

jeg var den perfekte kæreste…

men jeg har det godt med alle piger og “leger” tit med dem

min kæreste bliver altid jaloux og går fra mig men næste dag er hun tilbage

jeg ved ik hvad jeg skal gøre

alle piger i min klasse kan lide mig det er fedt for nogen men for mig er det nederen

jeg vil bare være alene med min kæreste

jeg ved ikke om i kan hjælpe mig men jeg har bare brug for at komme ud med det!

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige dreng.

Det lyder til at både du og din kæreste har det lidt hårdt i jeres forhold lige i øjeblikket, når de andre piger 'maser' sig på.  Samtidig  er I også rigtig glade for hinanden, siden at I stadig bliver ved med at finde sammen igen.

Har du og din kæreste haft jer en rigtig god snak, om hvordan I har det hver især? Og hvad I synes er vigtige i jeres kæreste forhold?

Jeg syntes i hvert fald, at det kunne være det, I har brug for at tale om.

Jeg kan godt forstå, hvis du syntes at det er svært at din kæreste går fra dig hver dag, for så at vende tilbage igen. Prøv at fortælle hende hvordan det, du har det med det. At du synes det er svært og bliver forvirret.

Hvis du bruger meget tid med alle pigerne i din klasse, så kan din kæreste nok blive usikker på, om I er kærester. Det er godt at tale om forskellen på at være venner og kærester.

Hvis pigerne er dine venner skal du jo selvfølgelig have lov til at blive ved med at tale med dem og ses med dem. Så må du prøve at forklare din kæreste, at det er hende du er vild med og de andre blot er venner. Og at det må hun respektere. På den anden side kan det jo være, at der er nogle ting hun gerne vil have, at du tager hensyn til, når du er sammen med hende? Fx kan det være at hun ikke kan lide, at du krammer andre piger eller nogle bestemte ting du siger. Og det kan I jo godt tale om, for at se, om det kan ændres. På den måde at viser du din kæreste at du respektere hende og at du lytter til det hun siger, hvis det er rimeligt for dig.

Jeg håber I får jer en god snak, hvor I begge får talt sammen, om det I hver især syntes er hårdt. Men også  begge to får lov til at komme med nogle forslag til; hvordan I kan få det bedre sammen.

Held og lykke.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat