Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jalousi…

Hej BB.
Jeg er en pige på 17 år, og jeg har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i et halvt år. Problemet er ikke noget med ham, problemet er de drenge jeg har haft før ham. Jeg tror de har gjort noget ved mig, i hvertfald en af dem, har ødelagt noget inden i mig, og det gør at jeg har svært ved at stole på drenge.

jeg har nemlig en ekskæreste, som jeg havde været sammen med i et år, nogle dage før vores årsdag, fandt jeg ud af at han havde været mig utro flere gange. ligesiden har jeg ikke kunnet stole på drenge, og de drenge jeg har været sammen med, har kun været for sex, for jeg har ikke turdet åbne mig, og lade dem komme helt ind.
 
Men det har jeg gjort med ham min nuværende kæreste. Han er så dejlig og han er ikke typen som skriver eller er sammen med andre piger, når han har en kæreste. Og så meget som jeg gerne vil stole på ham, kan jeg ikke.

Jeg er sååååå jaloux. Jeg har intet at være jaloux over, for han er alle tiders kæreste, virkelig! han er perfekt for mig. Desværre har jeg det bare med at starte skænderier, fordi jeg er så jaloux, det som om jeg nærmest bare leder efter det næste jeg kan anklage ham for. Det er forfærdeligt. jeg har det forfærdeligt over det. og det ødelægger ikke kun mig eller ham, det ødelægger også vores forhold.

har i nogle ideer til hvad jeg kan gøre for ikke at blive så jaloux hele tiden? ..

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år.

Hvor er det skønt, at du har fundet en rigtig dejlig kæreste. Det er også virkelig flot, at du så fint beskriver, at det er din gamle kæreste og de oplevelser, du har haft med ham, der gør dig jaloux... men du skriver, at du har svært ved at styre din jalousi og ofte søger skænderier, og du vil gerne have gode ideer til, hvad du kan gøre.

Jeg tænker, at du kan gøre det, du allerede gør - nemlig at være åben omkring det. Det er helt forståeligt, at det har sat sine spor i dig, at din ekskæreste var utro flere gange - at det nu er sværere for dig at stole på drenge. Jeg tænker, der er mange, der kan genkende den følelse efter at have oplevet et svigt, som utroskab kan kaldes, og derfor også mange, der vil kunne forstå, hvor svært det kan være at stole på en ny kæreste - måske din nye kæreste er en af dem, der vil kunne forstå det?

Jeg ved ikke, hvor længe I har været kæreste, eller hvor meget I kan tale om ting..? Men måske du vil kunne fortælle ham dét, du har skrevet til os? Forklare ham, hvorfor du bliver jaloux og ind i mellem starter skænderier og leder efter det næste, du kan anklage ham for. Jeg tænker, at han vil være den bedste til at berolige dig, og at han så måske bedre kan forstå, hvis du bliver ked af det eller vred over noget.

Mon du vil kunne tale med ham? Hvis det er for svært at sige det direkte, kan du måske vise ham dit fine brev og måske mit svar?

Min erfaring er også, at tiden ofte hjælper - at jo længere tid, man har været sammen, jo mere stoler man på den anden og jo mere falder man til ro i forholdet... Så måske du skal være tålmodig og blive ved med at lægge mærke til, hvor dejlig han er og holde fast i det, du selv har skrevet, at han ikke er typen, som skriver eller er sammen med andre piger, når han har kæreste - du har sikkert ret.

Du har måske også en god veninde, du kan tale om det med, så hun kan berolige dig og hjælpe dig med at falde til ro og få tøjlet din jalousi?

Jeg håber, du finder en vej ud af jalousien... hvis du stadig synes, det er svært og har lyst til at høre, hvad andre tænker omkring det, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten.

Nyd at du har fundet en rigtig dejlig kæreste.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat