Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ikke samme land

Hej BB

jeg er en dreng på 13 jeg har mødt en tysk pige da jeg var på bade ferie i Holland

vi har været meget sammen og hun er 13 Rice som mig

bi har både krammet ok kysset med og uden tunge men hun tager hjem næste dag og vi kan godt lide hinanden

men hun bor jo i Tyskland og jeg bor på Sjælland og hun bor i nærheden af Hamburg og kommer måske aldrig til at se hende igen

men jeg har også en kæreste som jeg ikke kan lide lige så godt

hjælp skal jeg slå op med min kæreste oh spørge hende fra Tyskland som jeg måske aldrig kommer til at se igen

plz.hjælp

Kærlig hilsen: den usikre dreng

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du står lidt i et dilemma omkring hvad du skal gøre.

Forelskelse kan være en besværlig størrelse, og det er desværre heller ikke noget, vi selv styrer. Derfor bliver vi nogen gange forelsket i én, som vi af den ene eller den anden grund ikke så godt kan få. Jeg tror, at vi allesammen kender det med at møde en person, hvor der bare er god kemi fra starten, og det kan være svært at få ud af hovedet igen. Heldigvis går det ofte sådan, at man på et tidspunkt møder en anden, hvor der også er god kemi.

Om du skal slå op med din nuværende kæreste eller ej, kan jeg ikke svare dig på. Det bedste råd, jeg kan give dig, er at mærke efter i dig selv, hvad der føles mest rigtigt. Har du stadig nogle følelser tilbage for din kæreste, som måske kan blusse op igen? Eller er gnisten helt forsvundet, efter din oplevelse på ferien? Det kan også være, at mødet med den tyske pige har gjort, at du har oplevet en anden form for følelser, end du har haft med din nuværende kæreste? På den måde kan man sige, at du måske er blevet klogere på, hvordan det helst skal føles for dig, når du er vild med en pige? Jeg håber, at nogle af disse spørgsmål måske kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du skal gøre.

Når man går og tænker meget over noget, kan det ofte være rart at tale med andre om det. Mon du har nogle gode venner, du kan snakke om det med? Det kan være, at de også har oplevet noget lignende og har nogle gode råd til, hvad du kan gøre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat