Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ikke nok plads

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 

Mange tak for dit brev. Hvor er det dejligt at høre, at du ser en super sød fyr fra din skole.

Jeg kan ikke se din alder eller alderen på ham du er begyndt at ses lidt med, og har prøvet at have sex med - eller om det er din eller hans første gang. I mit svar til dig, går jeg ud fra, at I er på samme alder og/eller over 15 år. 

Det første jeg lægger mærke til, at du netop føler dig klar og har meget lyst, som du selv også skriver. 

Der kan være flere årsager til, at han ikke kunne komme op i dig, og det er helt normalt. Hvis det er ens første gang, kan der ofte være en del nerver, man kan være lidt nervøs og usikker, hvilket kan gøre at kvinden ikke bliver våd i skeden, og manden kan have svært ved at være helt hård. Det kan ofte for kvinden også føles som om, der ikke er nok plads.

Noget der kan hjælpe jer lidt på vej, kan være at snakke med hinanden undervejs, så begge parter er helt trygge ved situationen. Og så kan det være en god idé at tage det helt stille og roligt, da det ofte gør, at man slapper mere af. Det der kan hjælpe er, at man kæler, nusser og kysser med hinanden og stimulerer hinanden, på hele kroppen og ikke kun i skeden og penis. Det kan være at kysse og kæle på brystet, halsen, maven, baller, lår og snakke om, hvad der føles rart. På den måde kan I lære, hvad I synes er dejligt og hvad der giver jer mere lyst til hinanden, og ikke kun have fokus på om han kan komme op i dig. 

Når man giver sig tid til det, når kroppene også at reagere på den sexuelle stimulering - skeden får tid og ro til at blive våd og penis bliver stiv og hård - og man kan mærke lysten til hinanden, og det bliver rart for jer begge. 

Det kan godt være, det tager et par forsøg før det helt lykkes, men jeg tænker det vigtigste er, at I slapper af og er trygge ved situationen, og i bruger prævention - kondom for at undgå graviditet og kønssygdomme. Ellers kan man også være så anspændt, at ingen af jer slapper af og kan nyde hinanden.

 

Hvis du og ham, har lyst til at læse mere omkring andres oplevelser med sex og deres første gang, kan du kigge på www.sexlinien.dk. De har også en brevkasse og telefonrådgivning.

 

Jeg håber du kunne bruge mine råd.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat