Kære duTak for dit brev. Jeg er ked af, at du har skrevet til os tidligere uden at have fået svar. Det er godt, du prøver igen.Jeg synes bestemt ikke dit brev er langt. Det giver et rigtig godt indblik i, hvad du har oplevet, og hvordan du føler med dét, du har oplevet. Den gode beskrivelse gør også, at andre børn og unge vil kunne genkende det du oplever hos dem selv. Så tak for det. Du beskriver en følelse af at være anderledes. Jeg tænker på, om det er bestemte situationer, hvor du mærker den følelse af anderledes-hed? Jeg tænker på, om det måske er, når du snakker med drenge, eller når du ser kærester der er sammen, eller måske når du tænker på drengen du blev kæreste med i 3. klasse? Kan du mon finde et mønster i, hvornår du mærker følelsen? Hvis der er et mønster - en slags sammenhæng når du mærker den der følelse af anderledes- hed, så kan det måske hjælpe dig til at forstå hvad den følelse handler om, og hvordan du kan bruge den på en god måde for dig. Måske handler følelsen om, at den måde drengen i 3. klasse vil være kærester og det han bad dig om? Måske var for meget for dig på et for tidligt tidspunkt? Jeg kan sagtens følge dig i, at du prøvede det af sammen med ham dengang i 3. klasse - men jeg lægger også mærke til, at du skriver i dit fine brev, at det blev kedeligt, og du ikke blev ked af det, da det var slut. Måske følte du det som en lettelse, fordi den måde han var kærester, var for meget for dig, men at du ikke var klar over, at det var sådan du følte på det tidspunkt?Jeg tænker på, om det mon stadig undrer dig, at du ikke blev ked af det og at det kan være med til, at du mærker følelsen af anderledes-hed? Eller måske, er du mere klar på de følelser og tanker du har nu, og ser på det i 3. klasse herfra? Mon det kan være det du mærker og beskriver som anderledes?Du skriver, at du ikke er kæreste-typen men mere den der kattedame-type. Jeg ved ikke, om jeg har forstået det rigtigt. Jeg tænker, at en kattedame-type går lidt for sig selv og ikke har mand eller kæreste. Mon det er også er dét du tænker på? Hvis det er sådan, så kommer jeg til at tænke på, om du mon er bekymret for om du, også når du er ældre, vil blive ved med at føle, at det vil se forkert ud, hvis du får en kæreste eller om det er en periode du har det sådan?Du fortæller, at du får kvalme, når du tænker på dig selv med en kæreste. Jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er du tænker på, som gør at kvalmen kommer. Måske kan du være kæreste på en måde som gør, at kvalmen ikke kommer- hvor det føles trygt og rart? Du skriver, at du gerne vil kysse, berøring osv. Jeg tænker på, om tankerne om kys og berøring gør, at kvalmen kommer, selv om du egentlig gerne vil? Nogle gange kan man have det sådan, at der er noget man godt vil, men at det man gerne vil også kan gøre én utryg. Er det mon noget du kan genkende?Nu har jeg stillet dig nogle spørgsmål, som du måske kan tænke lidt over. Jeg vil også gerne prøve at give dig nogle idéer til, hvad du måske kan gøre.Du spørger, om du skal ignorere den tanke du har i hovedet om, at du ikke er kæreste-type. Det synes jeg bestemt ikke du skal gøre. Jeg tror det er godt, at bruge tid på de tanker, man har i hovedet. Nogle gange kan man bare have brug for at prøve at tænke på en anden måde, end man plejer.Måske kunne du prøve at tænke på, hvad det er du gerne vil med en kæreste og så på den måde beskrive for dig selv, hvilken kæreste-type du er. Nogle er den kæreste-type, der først lærer en dreng eller pige godt at kende og snakker meget sammen inden man begynder at kysse og røre ved hinanden. Andre er kærester på den måde, at de betror sig meget til hinanden og bliver hinandens mest fortrolige – og måske kysser og rør de slet ikke ved hinanden. Andre er kærester på den måde, at de laver en masse ting sammen uden at kysse og røre ved hinanden. Det er meget forskelligt.Drengen fra din klasse, som du gerne vil være kæreste med lyder rigtig sød. Jeg tænker på, om du ved, hvilken kæreste-type han er? Mon du ville kunne snakke med ham om det? Jeg ved jo ikke præcis hvad du mener med finurlig, men når jeg tænker på at være finurlig så tænker jeg på én som godt kan lide at tænke over tingene. Gad vide hvordan det ville være, hvis du talte med ham om forskellige måder at være kærester på? Måske ville han synes, det var en finurlig snak.Du skriver, at du ikke har andre du stoler så meget på, at du vil sige det til dem. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at fortælle om dine egne følelser. Har du mon en god veninde? Jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis du talte med en god veninde om dét at være kærester. Altså, at du ikke fortalte hende om, hvad du selv tænker men talte med hende om, hvordan man kan være kærester på forskellige måder. Mon det kunne være en idé?Nu har jeg foreslået dig, at du kan tænke over hvilken kæreste-type du er, du kan tale med drengen fra din klasse om forskellige kæreste-typer eller du kan tale med en god veninde. Mon det er forslag du kan bruge, eller tænke over?Det virker på mig som om, du er en pige, der tænker meget over tingene. Du har allerede taget det første skridt til at finde ud af, hvad du kan gøre, ved at du har skrevet til BørneTelefonen. Det er rigtig sejt af dig.I mit svar til dig har jeg stillet mange spørgsmål. Svarene kan du jo tænke over og forhåbentligt hjælper de dig, men det kan også være, at du har lyst til at tale med nogen om, hvad svarene på spørgsmålene kan være. Hvis du tænker, at det kunne være en hjælp for dig er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. På BørneTelefonen kan du være anonym ligesom du er i brevet. Du kunne måske læse både dit brev og svaret op og tale ud fra det.Jeg håber at brevet kan hjælpe dig med, at du måske er mindre forvirret. Du skal vide, at der er rigtig mange børn og unge, der er forvirrede over deres følelser om kærester og kærlighed. Jeg synes bare det er så sejt, at du har haft mod til at skrive herind og bedt om hjælp på den måde. Måske kan det hjælpe dig at kigge på vores side om kærlighed og forelskelse: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspxJeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det.De bedste tanker fra BørneTelefonen
