Ikke i stand til at føle kærlighed

Kære 14-årige dreng

Tak for brevet.

Jeg forstår godt, at det med forelskelse er noget, du spekulerer på. Når jeg læser dit brev, bliver jeg imidlertid overbevist om, at du er i stand til at føle kærlighed, selvom du ikke har prøvet forelskelse endnu. Du giver nemlig selv den allerbedste forklaring på, hvorfor du ikke har følt noget:
Du har sagt ja (til at være kærester) for at være flink. Du har altså ikke været forelsket inden, I blev kærester. Og så bliver man det sjældent senere, tror jeg. 

Vi mennesker er forskellige. Nogle bliver forelsket i en ny person hver uge, andre bliver forelsket 2-3 gange i livet. Nogle er reserverede overfor fremmede, andre meget åbne. Begge måder er helt ok. 

Måske tænker du selv, at det er lidt ”koldt”, at du måske ikke bliver betaget så let af andre? Det synes jeg ikke. Måske skal der bare en helt særlig person til, før du bliver forelsket. Det er der ikke noget galt i, synes jeg.

Forelskelse handler i øvrigt også om nogle biologiske funktioner i form af kemiske stoffer, der pludselig suser rundt i vores hjerner og kroppe. Så forelskelse er ikke noget, du selv er rigtig herre over. Den kommer, når du møder den rette. Det er jeg helt sikker på. 

Det er godt at læse, at du er begyndt at være ligeglad med, hvad den anden tænker. Det er tegn på, at du er ved at blive moden og dermed mere klar over, hvad du føler og har lyst til. Du skal ikke være kærester med nogen, bare fordi de spørger, synes jeg. Hold fast i dine egne fornemmelser.

Held og lykke med kærligheden fremover. Den skal nok komme.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen