Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ikke forelsket? Og ikke interesseret i sex?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige

Godt at du skriver herind, for det er ikke rart at føle sig ‘forkert’. Heldigvis har du ingen grund til det!

Nogle gange føles det svært at skille sig en smule ud fra flertallet. Så er det let at komme til at lytte mest til det, som man tror er ‘normalt’ og andre forventer.

Vi lever tilmed i en tid, hvor der er rigtigt meget fokus på sex. Alle vegne er der film og billeder. Man kan nemt få indtryk af, at sex er supervigtigt og skal være på en bestemt måde.

Alle mennesker udvikler sig i forskelligt tempo og på forskellig måde. Der er ikke nogle bestemte faser og tidspunkter, hvor man skal kunne føle noget bestemt. Eller hvor man skal gøre noget bestemt.

Man skal ikke have oplevet en forelskelse eller være interesseret i sex som 16-årig. Man skal ikke have lyst til at få børn, når man er i 20’erne osv.

Du er kun 16, og har mange, mange år at udvikle dig i. Det er bedst, hvis du kan bevare roen og mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig. Det er ikke godt at være sammen med en person, fordi man tror, at det forventes .

De aller-fleste forældre vil bare gerne have, at deres børn har det godt. Og i sidste ende kan man leve sit liv på rigtig mange måder.

Måske vil du have glæde af at ringe ind på tlf. 116 111. Så kan vi tale lidt mere om det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat