Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ikke en god kæreste

Hej bb.

Jeg er en dreng på 11 der har lidt “kæreste problemer”. Jeg føler at jeg ikke er en god kæreste. Vi snakker sammen over skype tit men når vi mødes i skolen så er det bare sådan”hehe godt vejr idag” men jeg syntes på den anden side vil jeg blive drillede med det vis jeg går rundt med hende i frikvartererne fordi de kender mig som den fodboldfreak. Idag (dagen jeg skrev brevet) spillede jeg fodbold så ville hun sige nået til mig begyndte næsten alle at grine og jeg blev totalt pinlig og jeg bliver drillet med at vis jeg bliver sur over nået så bliver jeg totalt tøsesur. Jeg har bare det problem, men hun er den eneste jeg kan snakke med der gider tage mig seriøst og mine “venner” driller mig med at vi er kærester grundet af han har været kærester med hende og så slog hun op og siden det driller han hende og jeg.
Håber i vil tage mig seriøst

Hilsen M

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M
Tak fordi du skriver herind. Selvfølgelig tager vi dig seriøst, for det er bestemt ikke sjovt at blive drillet, og det er heller ikke sjov at føle at man ikke er en god kæreste.

Det er dejligt for dig og din kæreste, at I snakker så godt sammen, for hvis man er gode venner med sin kæreste, så er der rigtig gode chancer for at man bliver ved med at være glade for hinanden.
Måske kunne du fortælle din kæreste at du gerne vil være en god kæreste for hende, men at det godt kan være lidt svært i skolen, fordi de andre drenge ikke kan lade være med at drille når hun nærmer sig dig og at du lige skal øve dig i at få dem til at lade være med at drille. Du kan fortælle hende at, det er meget normalt, at 11 årige drenge (dine venner fra skolegården) stadig er meget generte over alt det med piger, og de ved ikke hvordan de skal opføre sig, det er ofte derfor de driller.
Man kan måske ikke helt ændre de andre drenge, men man kan ændre hvordan man selv reagerer på deres drillerier. Måske skal du finde en sætning du kan sige tilbage til drengene, hvis de driller, det kunne være: Jeg tror I driller fordi I er misundelige på mig, jo mere I driller, jo mere er I åbenbart misundelige. Eller du kan sige: Ja, jeg er kæreste med .... og det er jeg glad for! Hvad tænker du om de sætninger? Eller du kan måske prøve at finde en bedre sætning. Forhåbentlig lukker det munden på dem, måske ikke første gang, men måske anden gang eller tredje gang, og måske kan I snakke lidt om det med kærester.

Jeg vil lige sige til dig, at jeg er ret overbevist om at du er en god kæreste, også selvom det måske er lidt svært at snakke i skolen, hvor alle de andre kikker. Du lyder til at være meget opmærksom på din kærestes følelser og du vil gerne opføre dig ordentligt over for hende.

Jeg håber du kan bruge dette lille råd så drillerierne stopper og du kan komme til at føle at du er en god kæreste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat