Brev

Hvornår er kærlighed forbudt?

Hey hey

Jeg er en pige her, som har mødt den her enormt søde dreng. Han betyder virkelig enormt meget for mig.

Problemet er bare, at jeg ikke ved om vores kærlighed er forbudt. Han er 16. Jeg er 14. I går fortalte min veninde mig, at det er ulovlig for os at være sammen som kærester, da han er over 15.

Den seksuelle lavalder er 15 år, men må vi så ikke være kærester? Skal jeg virkelig vente til jeg er 15 til at vi må være sammen både som par og seksuelt?

Må vi godt være sammen som par men ikke seksuelt indtil jeg bliver 15?

Når jeg er over den seksuelle lavalder, så må vi vel gøre som vi har lyst til? Vi må kneppe alt det vi har lyst til, men vi må også være sammen som par

Når han bliver 18, hvilket han gør to år før mig, sagde min veninde også, at han ikke må have sex med mig, fordi jeg er under 18. Men er det rigtig? Når han er 18 rr jeg stadig over den seksuelle lavalder? Hun siger det er ulovligt, fordi han dermed er voksen og han derfor ikke må have seksuel kontakt med mig.

Skal vi vente til jeg bliver 15 med at blive kærester og skla vi slå op når han bliver 18 også komme sammen igen og være seksuelt sammen igen når jeg først bliver 18?

Håber i kan hjælpe

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Det lyder til, at I glade for hinanden. Hvor er det dejligt. Jeg kan også læse, at du også gør dig nogle tanker om fremtiden, og jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret over de meldinger, du får.

Heldigvis er det ikke så indviklet i virkeligheden. Det er nemlig sådan, at I sagtens kan være kærester, selvom du kun er 14 – også selvom han er over 15.

Det er rigtigt, at den seksuelle lavalder er 15, og det betyder, at en person over 15 ikke må have sex med en person under 15. Loven er lavet for at beskytte børn mod seksuelle overgreb.

Loven er altså ikke lavet for at forbyde, at jævnaldrende kan have sex med hinanden, hvis I begge har lyst.

Så hvis du gerne vil have sex med din kæreste, vil jeg råde dig til enten at vente til du er fyldt 15 eller tale med nogle andre om det også. Det kan fx være jeres forældre. På den måde er de informeret, hvis nogen skulle sige noget til, at I har sex.

I må gerne fortsætte som kærester og have sex, når han er fyldt 18, for så er du jo langt over 15 på det tidspunkt. Det er på ingen måde ulovligt.

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du læse meget mere om sex, seksualitet og kroppen herinde: BørneTelefonen – sex

Jeg håber, at der nu vil være lidt mere håb for jeres kærlighed, så den kan få lov til at blomstre og vokse sig større.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat