Hvordan kommer jeg videre??

Kære pige på 16 år. Hvor er jeg glad for, at du deler dine tanker med brevkassen. Jeg kan godt forstå, at du er helt knust! Noget af det værste er at blive forladt, når man stadig selv elsker den anden part – og selvom du selv godt kan høre, at han har behandlet/behandler dig dårligt, så kan man ikke bare sådan ændre sine følelser.. og så går man nogle gange med til noget, som man normalt ikke ville.Når jeg læser dit brev, får jeg et helt klart billede af en pige, der har fået sit hjerte knust, men også et billede en pige, der er meget bevidst om sine egne følelser – og en pige, der er god til at sætte ord på følelserne. Det er vigtigt at kunne, hvis man gerne vil have det anderledes, og det fornemmer jeg, at du gerne vil. Du har bl.a. underskrevet dit brev med ”den forvirrede og ulykkelige”.Der er ingen, der kan holde til at ”være ulykkelig” i længere tid, så jeg håber, at jeg med mit svar kan komme med nogle forslag til, hvordan du måske kan få styrke til at komme videre uden M. Der er flere ting i dit brev, der gør, at jeg godt kan forstå, at det har været ekstra hårdt, da M sagde ”at I bare skulle være venner”. Ikke bare det, at du selv har helt andre følelser for ham, så har du også givet ham dele af dig selv, som du ikke tidligere har delt med nogen. Du skriver, at du har fortalt alt om dig selv og din familie. At være i stand til at dele ud af sig selv, er en meget vigtig ting at kunne/lære. Det ville være rarest, hvis vi kunne ”nøjes” med at give os selv hen én gang i livet, men livet handler også om, at man rejser sig – og giver andre, måske nye, mennesker mulighed for at lære en at kende. Men det ændrer jo ikke på, at det er meget svært lige nu.   Jeg ved ikke, om du har fortalt M, at han er den første, du har fortalt så meget om dig selv – og din familie til? Hvis du ikke har, kunne det måske være rart at få sagt? For selvom han ikke har de samme følelser, som dig, så er det jo ikke lig med, at han ikke behandler det, I rent faktisk nåede at have sammen med respekt. Som en historie, man har sammen. Også selv man ikke skal være sammen mere. Jeg synes, at det lyder til, at M handler ud fra det, han føler er mest rigtigt for ham selv uden at tænke spor på dig. Da det gik op for ham, at I ikke havde de samme følelser for hinanden (at han ikke havde de samme følelser som dig), ”slog” han op. Nu har han så fundet ud af, at der er nogle ting (at have sex med dig), som han savner. Han tænker måske ikke på, at du er knust på en helt anden måde - og er følelsesmæssigt meget mere knyttet til ham end omvendt. Det er derfor vigtigt, at du lytter til dig selv – også selvom svaret måske ikke er det, du bedst kan overskue lige nu. For jeg er slet ikke i tvivl, når jeg læser dit lange brev. M er ikke god for dig – og jeg tror godt, du ved det selv. Som menneske er det vigtigt at lære, hvad vi vil finde os i – og hvad vi ikke vil. Og når andre behandler en respektløst, er det vigtigt at sige fra. Jo mere, vi lader vores grænser rykke sig, jo længere væk kommer vi fra den, vi er – og den, vi gerne vil blive. Du skriver i dit brev, at alle spørger, hvorfor du ikke ”bare skrider fra ham”. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke bare er noget, du lige kan gøre. Derfor tænker jeg på, om du mon har nogle veninder, en lærer eller en anden, som du måske kan dele din forvirring med? Nogle, som ikke giver dig svaret på, hvad du skal gøre (”bare skride fra ham"), men som hjælper dig med at stille en masse spørgsmål.Ellers kan du også prøve at læse dit brev højt for dig selv. Her sætter du nemlig ord på det, som du inderst inde godt ved. Som læser er jeg nemlig slet ikke i tvivl om, at det ikke er holdbart at fortsætte jeres nye ”forhold”, der kun tilgodeser hans behov. Fx når han beder dig om nøgenbilleder, på trods af, at han godt ved, at du har helt andre intentioner og håb for jeres "samvær".Jeg kan sagtens skrive til dig, hvad du skal gøre, men jeg tror godt, du ved det. Måske kan mit svar give dig styrken til at forlade ham – og "hans forhold”. Jeg kalder det hans forhold, fordi det på nuværende tidspunkt ikke opfylder det, du har brug for. Spørgsmålet er, om det nogensinde kan blive anderledes – om han nogensinde kommer til at elske dig? Og hvis han endelig skulle komme til det en dag, vil du så kunne være i et forhold, hvor du ved, at du er blevet behandlet på den måde? Måske kan du skrive en liste med gode og dårlige ting. Listen kan være med til at synliggøre endnu mere, at det ikke er sundt for dig. Du lyder som en rigtig kvik og hjertevarm pige, som – hvis du giver sig selv lov – nok skal komme over på den anden side. Der er helt sikkert en sød fyr et sted, der er klar til at behandle dig med respekt. Men før du når dertil, skal du beslutte, at du simpelthen ikke kan og vil fortsætte det, du har gang i på nuværende tidspunkt. Måske kommer det til at tage lang tid, men det er helt sikkert det værd. Du er nemlig meget mere værd end det, du pt. gennemgår. Jeg håber så inderligt, at du tror på, at du kan blive glad uden M. Vi har på vores hjemmeside et tema om ”Når kærlighed gør ondt”: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Naar-kaerlighed-goer-ondt.aspx. Du kan jo kigge lidt derinde, hvis du har lyst?! Måske kan det også være meget rart for dig at tale med en af vores rådgivere. Du er i hvert fald meget velkommen til at dele dine tanker på BørneTelefonen. Du kan ringe på 116111.  Gode tanker fraBørneTelefonen