Brev

Hvordan kommer jeg over ham?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,
Jeg vil gerne starte med at sige tusind tak for dine fine ord til sidst i dit brev. Det er rart at få at vide, at I børn og unge "derude" sætter pris på vores tanker, refleksioner og råd. Det gør bl.a. at jeg som brevkasserådgiver har lyst til at fortsætte med at besvare breve fra børn og unge - Så tak for det.

Du fortæller, at du er vild med en dreng fra din klasse, som du havde "noget" med for et par år siden, men at du savner at føle dig, som hans specielle pige. Du fortæller også, at I er tætte venner, og at han er ved at udvikle et (kæreste?) forhold til en anden pige, hvilket du synes er svært, da du har følelser for ham. Mon det er rigtig forstået...?

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er følelsesmæssigt svært, og at du spørger om, hvad du skal gøre, og hvordan du skal komme over ham. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig!

Du fortæller, at der altid har været en lille flirt mellem jer, og at I kysser til festerne, men at det ikke betyder noget - for ham. Jeg tænker på, hvordan du kan vide, at han ikke har det ligesom dig..? Har du spurgt ham, eller er det "bare" noget du kan mærke..? Måske går I begge og tror, at kyssene ikke betyder noget for den anden..? Og måske går I begge og er usikre på, hvad den anden føler..?

Jeg ved godt, at du spørger om, hvordan du kommer over ham uden at han fortælle ham, hvordan du har det... Og måske ville det også bare være det nemmeste - at forsøge med alt magt at pakke sine følelser væk - men samtidig vil du måske i en periode gå med følelser og tanker indeni der siger til dig: Hvorfor spurgte jeg ham aldrig, eller hvorfor fortalte jeg ham aldrig, at jeg var vild med ham... 
 
Det jeg prøver at sige til dig er, at jeg tror på, at dét at være vild med og forelsket i et andet menneske bl.a. betyder, at man skal forsøge at turde at være åben. Turde at sætte ord på sine følelser, også selvom det måske kommer til at betyde at man bliver afvist og ked af det. Ved ikke at gøre det - bliver det hele på en eller anden måde bare halvt. Kan du mon følge mig..?

Så måske - du skulle prøve, at sætte dig ned en dag, hvor I er alene sammen og fortælle ham, hvad du føler for ham, måske du også kunne fortælle ham, hvad der er så svært ved det (at han er ved at udvikle et forhold til en anden, at I kysser til festerne...). Tror du, at du kan det?

På den måde kan han også bedre tage hensyn til dig (og behandle dig ordentlig), hvis han ved, at du synes det er svært. Hvis han ikke kender til dine følelser, kan han jo heller ikke ændre adfærd. Måske han tror, at du synes, det er fedt bare at kysse til festerne...

En mulighed kunne også være, at du bare forsøger at glemme ham uden at sige noget til ham. Det tror jeg bl.a. kræver, at du holder op med at flirte og kysse med ham til fester (ellers bliver det måske for hårdt for dig følelsesmæssigt?).

At komme i gennem en kærestesorg kan godt tage tid. For nogen tager det ganske kort tid og for andre tager det længere tid (ikke at sorgen ikke kan være den samme). Det vigtigste er dog, at du giver dig selv lov til at være ked af det, samtidig med, at du måske forsøger at gøre nogen ekstra gode ting for dig selv.

Det kunne f.eks. være at være noget mere sammen med dine veninder, hygge med familien, gå i biografen, gå ud at bowle, høre musik osv. Lave noget der får dine tanker hen på noget andet.

Du er meget velkommen til at ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på UngeChatten, hvis du har brug for yderligere at snakke din situation i gennem.

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat