Hvordan håndtere jeg lige det her?

Kære dreng på 13 år,   Tusind tak for dit korte præcise brev – det er super fint!  Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at blive lidt glad over, at du har været forelsket i pige så længe som et halvt år og nu skal der ske noget, nu vil du spørge hende. Sej indstilling og super modigt.

Jeg kan dog godt forstå, at det kan være svært lige at finde en mulighed for at spørge, når I ikke taler så meget sammen. Men måske det kunne blive oftere, at I taler sammen? Det kunne jo være første skridt.  Og hvis I begynder at tale lidt mere, kan det også være, at du måske får en fornemmelse af, om det er lidt gengældt eller ikke. Hvor meget og hvordan taler I sammen nu?

Kunne du måske begynde at være lidt mere i nærheden af hende i frikvartererne? Prøve at få øjenkontakt med hende, og holde den i et par sekunder (3-5 sekunder), og send hende et lille smil. Så gør du hende opmærksom på, at du synes godt om hende...og måske holder hun også øjenkontakten med dig. Måske ikke lige første gang, men anden eller tredje gang?

Måske kan I også følges lidt på vejen hjem fra skole, hvis der er dage, hvor I alligevel har fri samtidig? Eller kender du eller dine venner måske hende eller hendes veninder, og måske på den måde få anskaffet dig lidt mere tid med hende?  Når man er forelsket er det følelserne og hjertet der vælger og taler, og ikke hjernen og fornuften og jeg tænker, at i langt de fleste tilfælde – som i dit, så synes jeg at hjertets beslutning skal have lov til at fylde så meget som muligt. Derfor tænker jeg ikke, at det skal fylde så meget, hvilken klasse hun går i eller at der ikke er andre kærestepar på jeres skole. Hvis kærligheden blomstrer, så tror jeg bestemt ikke at det vil virke mærkeligt.  Rigtig meget held og lykke til dig og kærligheden.  Kærlig hilsen BørneTelefonen