Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvor finder jeg en kæreste?

Hej BB

jeg er en pige på 11 år der gerne vil have en kæreste, men hvor finder jeg en?!

Jeg kender ikke særligt mange drenge. Kun dem fra min klasse og min parallelklasse. Men jeg kan ikke rigtig sådan lide dem på den måde.

Jeg havde overvejet og finde en på MOMIO, men jeg bryder mig ikke så meget om at jeg ikke kan se dem jeg chatter med og det ville være svært at finde en der ligepræsic bor i samme by som mig.

Jeg vil ikke have et langdistance forhold. Hvordan kan jeg lære nogen at kende? Jeg har ikke Facebook… Hvordan kan jeg finde nogen der bor tæt ved mig?????

Hilsen Anonym

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år 

Jeg vil anbefale du kigger efter en kæreste blandt dem, du kender, som du har det rart og sjovt med. Jeg er helt enig med dig: dén, der skal være din kæreste, skal helst bo i samme by som dig. Det er smart, at I kan besøge hinanden, hvor I bor.

Hvornår man er super gode venner og har det rart med hinanden og hvornår man er kærester, ligner meget hinanden. Jeg tror, at dét med at blive kærester starter med, at man taler rigtigt godt sammen og at man har lyst til at være sammen og lave ting sammen - ligesom med vennerne. Derefter kan man finde ud af, om man har lyst til at blive kærester.

Jeg kan forstå, at du har kigget lidt på drengene fra din klasse og din parallelklasse og at du ikke rigtig sådan kan lide dem på den måde.

Det er muligt, du skal tænke over, hvor du ellers møder drenge. Måske går du i klub eller til noget andet i din fritid, hvor der både er drenge og piger? 

Jeg tænker på, om nogle af dine veninder har kærester? Gad vide, hvordan de har mærket, at det var lige præcis dén dreng, der skulle være deres kæreste. Har I mon talt om det?

Måske kan din mor eller nogle andre voksne, som du kan lide og som du stoler på, fortælle noget om, hvordan de fandt deres kærester dén gang, de var på din alder?

Mange børn skriver til Brevkassen - også om kærester. Hvis du læser nogle af brevene, finder du måske andre idéer end dem, jeg giver dig? Prøv det! Du er også velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen. Hér sidder voksne, som gerne vil lytte til dig og måske give dig nogle idéer, du kan bruge.

Og sluttelig vil jeg sige at det at få en kæreste ofte kommer helt af sig selv. En dag vil du opdage, at når du kigger på en bestemt dreng, får du følelsen af "sommerfugle" i maven og du er slet ikke i tvivl. Måske handler det om lige nu bare at nyde at være dig, 11 år og dine veninder og så skal det nok komme. 

Jeg ønsker dig held og lykke! Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat