Hver sød og hjælp mig

Kære dreng på 13, Mange tak for dit brev. Jeg ved ikke, hvornår I skal aflevere jeres ønsker, men lad os håbe, vi når det. Ellers er jeg sikker på, at du selv har fundet på noget, hvis svaret ikke når frem inden. Du har fortalt pigen, du godt kan lide, at du vil skrive hende på din ønskeseddel. Det syntes jeg var modigt og godt, du gjorde. Så hun kan ikke være i tvivl om, at du rigtig godt kan lide hende, og gerne vil være mere sammen med hende (hvor er hun heldig, at der er en dreng som dig, der kan lide hende så meget som du kan). Det er ikke alle, der tør vise, hvem de godt kan lide. Så selvom du måske var genert for 3 år siden, da I sad og skrev kærestebreve, så lyder det som om, du har udviklet dig meget og nu er blevet ret modig.I forhold til ønskelisten så har hun været lidt mere hemmelighedsfuld, og har kun sagt, hun vil skrive en dreng på, men ikke hvem. Så jeg kan godt forstå, du er meget nysgerrig efter at vide, hvem det er. Både fordi du rigtig godt kan lide hende, og så fordi den måde hun sagde det på, gør at man bliver nysgerrig. Du spørger, hvordan du kan få spurgt hende, om det er dig, hun har skrevet på ønskesedlen? Nu ved jeg ikke, om du kun vil vide, om det er dig, hun vil skrive på? Eller om du også gerne vil vide, hvem det er, hvis det ikke er dig? Det er jo to lidt forskellige ting. Hvis spørgsmålet er, om det er dig hun har valgt, så er det på en måde lettere at spørge om, for så har det jo noget med dig og hende at gøre. Hvis spørgsmålet handler om, hvem det er, hvis det ikke er dig, så har det jo ikke noget med dig at gøre, og hun vil måske synes, det er privat. Selvom jeg godt kan forstå, hvis du gerne ville vide, hvem det så var. Måske kan du sige noget i retning af: ”Du sagde, du ville skrive en dreng på ønskelisten. Er det mig? Du ved jo, at jeg har skrevet dig på, og det ku’ være fedt, hvis vi kom til at gå i 7. sammen”. Eller lyder det helt forkert? Jeg ved jo ikke, hvordan I taler sammen. Hvis hun svarer ”ja”, så er det rigtig dejligt. Hvis hun svarer ”nej”, er det rigtig ærgerligt, og hvis du gerne vil vide, hvem det så er, kan du måske sige noget i retning af: ”Øv, så kommer vi nok ikke i samme klasse. Vil du sige, hvem du har skrevet på, når det ikke er mig?” Igen lyder det måske forkert, men måske kan du blive inspireret af mine forslag, og så formulere noget selv? Det kan også være, at det er lettere og mere naturligt for dig at sms’se til hende? Hvis hun ikke vil svare på et af spørgsmålene, eller måske ikke på nogen af dem, så er der desværre ikke så meget mere, du kan gøre, andet end at vente og se hvad der sker. Jeg kan godt forstå, du føler, at du er ved at blive skør! For forelskelse er dejligt, men det GØR også en ret skør. Som du skriver, så kan man næsten ikke tænke på andet, kan ikke sove og man falder hele tiden i staver. Hvis det er gengældt, så bliver man skør af lykke! Er man i tvivl, om følelserne er gengældt, så bliver man skør af tvivlen! Og hvis det viser sig ikke at være gengældt, så bliver man skør af smerte! Det gælder uanset om man er 10, 13, 25 eller 90 år! ”Heldigvis” holder forelskelsen op igen efter noget tid, og bliver til f.eks. kærlighed, venskab eller forsvinder lige så stille. For selvom forelskelse er dejlig, så er det også temmelig udmattende, som du selv oplever lige nu. Hvis din far og mor nu bliver alt for irriterede på dig, så kunne du måske sige til dem, at du godt ved, at du er lidt ukoncentreret i øjeblikket, men at det er noget privat (med en pige), du går og tænker på? Og hvis spørger til det, og du ikke har lyst til at sige mere, så kan du bare sige, at det er privat. Alle har ret til et privatliv. Så kan det være, at de bliver lidt mere tålmodige og bedre forstår dig, mens du har det sådan her? Lige til sidst, så synes jeg ikke, du skal ærgre dig over, at du var genert for 3 år siden. Selvom du havde svaret ja dengang, så er der ingen der ved, hvad det havde betydet. Måske havde I så været kærester i nogen uger, men det er jo ikke sikkert, at I havde været sammen i dag. Under alle omstændigheder og uanset om I kommer i klasse sammen til næste år, så har I 3½ (7., 8. og 9.) skoleår endnu, hvor der kan nå at ske en masse! Jeg håber, svaret nåede frem i tide, og at du kunne bruge det til noget? Held og lykke med det hele! Kærlig hilsen BørneTelefonen PS. Skolen bestemmer selv reglerne for, hvornår man må bruge iPad mens man er i skole, uanset hvem man skriver til, eller hvad man bruger den til. Men de skal selvfølgelig huske at aflevere den igen, hvis de har konfiskeret den. Man kan ikke se, hvad du har skrevet til brevkassen, og hvis du slet ikke vil have, at nogen skal kunne se, at du har været inde på BørneTelefonens brevkasse, kan du slette din historik på iPad'ens Safari program. Det gør du under indstillinger, hvor du åbner Safari indstillingerne og klikker på "ryd historie".