Brev

Hvem skal jeg vælge?

Jeg har et problem som nogen ville kalde et lukusproblem, det det er virkelig noget lort. Mine to bedste drengevenner kan lide mig og mine to exkærester kan lide mig og jeg har fucked up fordi har sagt til dem alle at jeg kan lide dem, men jeg ved ikke hvem jeg kan lide. Skal også lige siges jeg har kysset med dem alle ( har ikke været utro eller noget og har ikke kysset dem på samme dag ) men ved ikke hvad jeg skal gøre…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev herind. Jeg kan godt se at det er lidt af et problem du er i, når du kan lide dem alle.

Du siger selv at du har fucked up, men man kan også sige at du har ladet dig rive med af dine følelser for drengene og det er jo ikke helt fucked up. Men nu står du i situationen hvor du skal finde ud af hvem af drengene du helst vil fortsætte med.

Jeg tænker at hvis du er glad for dem alle 4 og kan lide dem lige godt, så må du kikke på nogle andre ting ved drengene.

Måske kan du stille dig selv nogle spørgsmål og se hvad svarene fortæller dig.

Stoler jeg helt på at xxx (drengens navn) kan holde på en hemmelighed om mig?

Stoler jeg helt på at xxx kun har gode hensigter og kun vil gøre noget der er rart for mig (for eksempel ikke presse til sex)?

Tør xxx vise mig at han virkelig er glad for mig?

På en skala fra 1 til 5, hvor glad er jeg for xxx (5 er aller gladest)

Du kan eventuelt skrive ned på papir, så det er lettere at se dine svar på spørgsmålene.

Når du har valgt, tænker jeg at det vil være rart for dig selv og for drengene hvis du fortæller de andre (de 3 du ikke har valgt) at du er meget glad for dem, men at du mere har brug for dem som venner frem for kærester.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat