Hvad skal jeg gøre?

Kære du

Tak for dit meget ærlige brev. Ud fra dit brev synes jeg at kunne læse, at du er en sød og samvittighedsfuld dreng, der kæmper med at tilgive dig selv. I brevet nævner du ikke, hvad det er du har gjort mod pigen, men jeg læser mig til, at du fortryder det. Du skriver, at du har gået til psykolo,g og jeg regner med, at du har talt med psykologen om, hvad du kom til at gøre? Alligevel lyder det som om, det kunne være rart for dig at få talt det igennem med en voksen igen? Ikke så meget for at tale om, hvad der skete, men nærmere for at få lettet dit hjerte og for at få den dårlige samvittighed til at blive mindre. Alle mennesker gør ting, som de kommer til at fortryde. Nogle ting er værre end andre, men det hjælper ikke, hvis man bliver ved med at ”slå sig selv oven i hovedet”.

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du ville have det med at tale med pigen om det? Hvordan ville det være at sige til hende, at det stadig er noget, du tænker på og er virkelig ked af? Hvis det er for svært at sige det, kan du overveje at skrive det ned i et brev. Hvis det giver mening for dig, kan du måske også nævne, at det var en tid, hvor du havde det svært på grund af dine forældres skilsmisse. Måske kan det alligevel være med til at forklare, hvorfor du gjorde, som du gjorde. Jeg ved, at det måske kan være grænseoverskridende, men omvendt tænker jeg, at du får lettet dit hjerte og samtidig vil du måske opleve, at hun med tiden betragter dig som en god ven igen.

De bedste hilsner,

BørneTelefonen