Brev

Hvad skal jeg gøre ?

Hey..

Jeg er en pige på 13 som kan lide en fra min klasse som snart bliver 14 og min mor har sagt jeg skal gå efter ham..
Jeg har ku li ham siden den 2/2/2018
Hvad skal jeg gøre?
Jeg kan virkelig lide ham, han er så sød og han er min bedsteven

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tillykke med at du er forelsket! Det er sådan en helt særlig følelse, som er både dejlig og måske også lidt forvirrende?

Når man bliver forelsket, kan det føles svært at få fat på den person, som man tænker på. Derfor kan det være en god ide at lave noget sammen – sport, gruppearbejde eller andre ting, så du kommer tættere på den person, du har i tankerne. Hvilke ting kan du komme i tanke om, som bringer dig tættere på ham?

Jo tættere du kommer på ham, jo flere chancer får du for at fortælle lidt om, hvad du føler. Start stille og roligt med at afsløre, at du har det virkeligt rart sammen med ham, at du har glædet dig til at se ham, at han ser godt ud, pæn øjenfarve og andre ting, som du synes godt om ved ham.

Bagefter kan du mærke efter, hvordan han reagerer. Hvis han også virker positiv overfor dig – så kan du afsløre lidt mere af dine tanker og følelser. Hvis han måske også siger noget positivt til dig, så kan du tage et skridt til… på den måde kan man nærme sig hinanden.

Kunsten er at tage små skridt og mærke efter, hvordan den anden reagerer. Så kan man også bedre trække sig tilbage, hvis han ikke virker så interesseret lige nu – uden at det forhold i har som bedste venner bliver akavet.

Prøv at læse ’gode råd om kærlighed’ og mere om emnet her: kærlighed

Held og lykke!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket (måske for første gang)? Ved du ikke, hvordan du flirter eller score dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven og ved du ikke, hvordan du får det sagt uden at ødelægge venskabet? Er du i tvivl, om du er rigtig forelsket eller om dit crush er vild med dig? Og hvad betyder det, når din flirt sender hjerte emojis eller når han ikke svare på snap?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger og tænker over, hvorfor det gør så ondt? Hvor lang tid det varer og hvordan du kommer videre? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det, på en sød måde?
Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste hellere vil ses med andre end dig. Og hvordan taler man så, om sine følelser?

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer, læse andre børns breve, få råd om kærestesorger og forelskelse, eller ved at stemme og give din mening om fx aldersforskel mellem kærester.

Kærlighed Andre der hjælper

Privatsnak

Stil spørgsmål om om kroppen, pubertet, følelser, forelskelse, kærester, sex og prævention.

Læs mere

Sexlinien

Rådgivning til unge ml 15-25 år om seksuelle spørgsmål og problemer, prævention, sexsygdomme, graviditet, nødprævention, abort m.m.

Læs mere