Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre:-/

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det er godt, at du skriver herind, specielt når du har tænkt på at skrive til os i lang tid. Tak for dit brev. Det lyder til, at du har kunnet lide den her fyr i ret lang tid. Når man er forelsket, kan det føles som om man nærmest er på en anden planet og ens tanker kan kun omhandle den anden person, hvad han nu tænker, hvordan det ville være at være kærester og hvordan man selv er og ser ud. Har du mon haft sådan nogle tanker eller har du det helt anderledes?   

Det er sejt af dig, at du skriver ’søde’ og laver hjerte til ham, når I skriver, for det er nemlig en måde at vise, at du er interesseret. Du skriver, at det er svært at aflæse ham og at du ikke tror, at han opfatter, at du flirter med ham. Gad vide, hvad der gør, at du har den oplevelse og hvordan reagerer han de gange, hvor du synes han virker interesseret? En måde du måske kan finde ud af, om han er vild med dig er ved, at du i højere grad viser ham, at du er interesseret i ham. Det kan for eksempel være ved at få og holde øjenkontakt. Det kan selvfølgelig virke lidt vildt, hvis han føler, at du hele tiden kigger på ham. Men hvis I får øjenkontakt, kan du forsøge at holde øjenkontakten lidt længere end sædvanligt, bare for at se, hvordan han reagerer – du kan også smile, når I har øjenkontakt.

Ellers kan du også forsøge tale mere med ham og eventuelt spørge ham, om I skal lave noget sammen en dag. Hvad tænker du mon om det? For nogen kan det være en hjælp at finde frem til, om I har fælles interesser og hvilke samtaleemner du kan tale med ham om. Det kan for nogen gøre det nemmere at skulle henvende sig til den person de kan lide. Det kan være helt ”tilfældigt” at I lige kommer til at tale og så kan du stille et spørgsmål, for at komme i snak med ham. Hvad tænker du mon om det? Du kan læse om flere scoretips på vores hjemmeside, hvis du trykker på det her link, kommer du ind på siden:

http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Sex-og-seksualitet/Vaerktojskassen/scoretips.aspx

.   

En mulighed er også, at du taler med dine veninder om det. Det kan være, at de har gode ideer til, hvad du kan gøre. Det kan også være, at de ved eller har en fornemmelse af, om han kan lide dig. De kan også hjælpe dig i forhold til at få kontakt med fyren, og I kan eventuelt også være en gruppe der laver noget sammen en dag – det kan nogle gange være en nemmere måde at få talt sammen på. Hvordan lyder det for dig og hvem ville være gode at tale med?

Nogle gange kan det være en hjælp for en at tænke over, hvad man selv ville foreslå ens veninde, hvis hun fortalte en lignede oplevelse til dig. Det kan sommetider være en hjælp for en selv, så man får tænkt anderledes over ens egen situation. Giver det mon mening og hvad ville du mon selv foreslå en veninde at gøre?   

Du skriver, at du ikke tør at sige til ham, at du kan lide ham. Jeg har talt med andre, som ikke turde sige det, fordi de har været nervøse for den andens reaktion og tanken om, at den anden ikke har det på samme måde – og bliver det så akavet? Gad vide, om du har haft nogle af de tanker eller har det helt anderledes? Omvendt kan man også sige, at det er en måde, du kan finde ud af, om han også er vild med dig på. Jeg ved ikke, hvad han vil sige, men det er heller ikke sikkert, at du finder ud af det med mindre, du siger det til ham. Hvad tænker du egentlig om det?

Det kræver vildt meget mod at signalere og sige til personen, at man kan lide ham eller hende. Jeg håber, at du med det her brev har fået svar på det du håbede at få svar på. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen for at tale videre om, hvad du skal gøre eller du kan chatte med os. Du kan se nummeret og komme ind på chatten ved at trykke på det her link:

http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning.aspx

.   

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat