Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre

Hej brevkassen

Jeg er en pige på 12 år

jeg nævner ikke mit navn her så hedder bare S lige nu,

jeg har et problem, ved ikke om det er et stort problem i forhold til andre problemer.

Men i for lige hele historien så giver det mere mening.

Det hele startede der jeg gik i femte klasse, der startede en ny dreng (Nævner ingen navne) Vi kalder ham P.

Men p og jeg begyndte at have et meget tæt forhold og vi blev kærester.

Efter 2 måneder begyndte lidt problemer, med at han begyndte at kalde mig fx. Luder, kælling, billige tøz, dobbelt moralske kælling og sådan noget. Det var kun efter 2 måneder (vi var kærester i 7 måneder) og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle stoppe det..

Men efter 3 måneder begyndte han på at ligeså snart han var sur over noget var det min skyld og jeg skulle svines til, det er ikke særligt rart når man ovenikøbet lige fik sin menstruationen, mistede 3 af mine bedste veninder men har stadig den bedste af dem alle K. Hun ved det hele men vi kan ikke stoppe ham.

5 måneder efter begyndte han så at misbruge min krop, altså at tage på de steder man ik har lyst til at blive taget på. Altså man kan vel godt kalde det at han misbrugte mig… Jeg overvejede flere gange at begå selvmord men det jeg gjorde for at jeg ikke dræbte mig selv var at jeg tænkte på min veninde…

Men efter 6 måneder hvor det hele blev ved og ved og ved, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, fordi han var jo mega sød når han selv ville. Men nu begyndte han også at spørge efter billeder af mig.. Nøgen.. Jeg gjorde det ikke.. Til at starte med..

Den 7 måned sendte jeg et billede af mig selv og han sendte et tilbage…

Vi slog så op og nu er det store problem så at han truer med at vise det til alle og han har sendt det til en O og han siger at han ikke har men han lyver for mig.

Jeg har sagt det til min lære og både mig og ham har slettet begge billeder men billedet af mig ligger stadig på P snapchat og chatten med O…

Jeg snakker næsten aldrig med P kun i skolen hvis jeg blir tvunget altså i grupper og sådan noget og han blir ved med at kalde mig dumme ting,

I må virkelig gerne hjælpe mig til hvad jeg skal gøre ved det, fordi jeg ved jo ikke om billedet stadig er der eller ej og skal jeg komme på talefod med ham eller hvad skal jeg.

Men hvordan kan jeg måske få ham til at stoppe med de dumme ting

PS det skal lige siges at P og O har taget snus eller snulle som det også hedder op til 3 eller flere gange og har drukket et par gange.

Men det var mit brev til jer håber i vil hjælpe mig❤

Kh S på 12

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det er godt at høre, at du har talt med din lærer om det. Det er rigtig vigtigt. Både for din egen skyld og for P's skyld.

P har helt sikkert nogle problemer i forhold til at respektere og forstå andres grænser. Det har han brug for voksenhjælp til at lære, så han ikke kommer galt afsted eller kommer til at gøre andre ondt. Han har allerede gjort dig ondt, hvilket er helt urimeligt. Han har behandlet dig rigtig dårligt.

Når man er led mod andre, er det som regel en måde at afreagere på. Det vil sige, at der nok er noget i P's liv, som han har det rigtig svært med. Og det er så kommet til at gå ud over dig.

Lige nu har du det rigtig dårligt over, det P har gjort ved dig. Det skal du have hjælp til. Derfor synes jeg, at du skal tale med din lærer igen og fortælle, hvordan du har det.

Fortæl også, at du er rigtig bekymret for, om billedet ligger på Snapchat og på chatten med O. Det skal det jo selvfølgelig ikke. Samtidig er det vigtigt, at din lærer får talt med P, O og faktisk jer alle sammen om, at det er ulovligt at dele billeder af hinanden, hvis man ikke har fået lov. Det er også ulovligt at et billede af en person under 18 år, hvis det viser seksuelle handlinger. Det hører under børnepornografi. 

Du kan fx vise din lærer materialet fra Sikker Chat. Det kan I bruge i klassen til at få en god snak om regler på nettet: http://www.sikkerchat.dk/Files/Billeder/Sletdet/N%C3%B8gen%20p%C3%A5%20nettet.PDF

Og så synes jeg også, at du skal fortælle din lærer, hvad P kalder dig. Og at du ved, at de to drenge eksperimenterer med både snus og alkohol. Det lyder nemlig som om, at de er på vej til at rode sig ud i alt muligt, som de er alt for unge til, og det skal de have hjælp til at få bremset.

Det er nemlig heller ikke godt for resten af klassen, at nogle af jer starter så tidligt med de ting. Derfor kan du faktisk hjælpe hele klassen, hvis du betror dig til din lærer.

Din lærer kan sagtens tage hånd om problemerne uden at nogen behøver at vide, at det er dig, der har sagt noget. Sig derfor til din lærer, at du gerne vil have, at I taler om tingene uden at nogen får at vide, at det kommer fra dig. 

Jeg vil også råde dig til at fortælle dine forældre, hvad der foregår. Så å de kan hjælpe med at få talt med din lærer, hvis du synes, det er svært at gøre selv. Eller måske kan din veninde hjælpe dig - I kan som en start på snakken vise din lærer dit brev til BørneTelefonen og mit svar. 

Hvis du har brug for at tale med en anden voksen om tingene, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen. Det er gratis, og du er anonym.
Held og lykke med det!

Kh BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat