Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hva’ ville der ske

Kære brevkasse

Jeg går i en ungdomsklub hvor jeg er blevet vild med en af de voksne ( han er 19 år) der arbejder i ungdomsklubben og han er også vild med mig

men vi er bange for han kan blive fyret hvis han blev kærester med mig….kan han blive fyret??

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad I skal gøre med jeres følelser. Derfor er det rigtig godt, at du skriver herind.

Forelskelse er en mærkelig størrelse, som man ikke altid ved hvorfor opstår. Det kan både være rigtig dejligt, men også føles hårdt og lidt frustrerende.
Der er mange, der oplever at blive forelskede i en lærer, en træner eller som du, i en voksen fra ungdomsklubben. Det er kun helt naturligt, at den slags følelser kan opstå, især hvis man ser hinanden tit.

Du spørger, om han kan blive fyret, hvis I blev kærester. Og svaret er, at ja, det kan han godt. En voksen, som er ansat i en ungdomsklub, må íkke have et forhold til en bruger af klubben. Hvis han stopper i klubben vil det til gængæld ikke længere være ulovligt. 

Det kan være lidt svært at acceptere, fordi man jo ikke selv styrer, hvem man bliver forelsket i. Jeg tænker derfor, at det måske kunne være hjælpsomt for dig at forsøge at flytte dit fokus til noget andet?

Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, så derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rart for dig at tale med en god veninde om det eller en voksen, du har tillid til? Ofte vil det føles som en lettelse at få det fortalt til nogen. Måske har nogle af dine veninder også oplevet at få følelser for en lærer eller en anden voksen?

Jeg håber, at du får talt med nogle om dine tanker for det er hårdt at gå med selv.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat