Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hun er voldelig over formig…

Hej jeg Brevkasse.

Jeg er en dreng på 14 år.

Jeg har den bedste kæreste som jeg nogensinde kunne ønske mig… Men nogle gange ved jeg ik hvorfor men hun begynder at opfører sig voldeligt nogengange for sjov og andre ved jeg ik hvorfor…

Jeg ved godt jeg lyder som en svans… der får slag af en pige… men jeg kan jo ik bare slå igen vi er jo sammen og jeg elsker hende….

Håber i kan hjælpe
Dreng 14år

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Du lyder absolut som en kærlig og tænksom kæreste! 
Det er et helt reelt dilemma, du står overfor. Og du er ikke den eneste dreng, der opelver, at kæresten bliver voldelig.

Vold er aldrig i orden, uanset hvem det er. Og det skal man gøre tydeligt opmærksom på overfor den, der opfører sig voldeligt. Det er ikke sikkert, at din kæreste ser sig selv på den måde. Men du oplever hende voldsom. Det skal hun have hjælp til at forstå.

Du skal selvfølgelig ikke slå igen, som du også selv skriver.Det løser jo ikke problemet. Det gør det nok bare værre.
Du bør i stedet tale med hende om det. Sige fra. Fortæl hende, at du bliver ked af det, når hun slår. At du ikke forstår, hvorfor hun gør det. Spørg efter et kram i stedet eller giv hende et kram. 

Jeg tænker, at der må være noget, som plager hende. Måske noget som hun ikke får talt om. Noget indeni der gør ondt. Og så kan det komme til at gå ud over dem, der er tættest på. 
Fortæl hende, at du er der for hende, når hun er ked af det. At du gerne vil lytte og hjælpe, hvis hun har brug for det - men vold kan du ikke leve med.

Hvis hun bliver voldelig igen, synes jeg, at du skal sige til hende, at du er nødt til at gå (altså ikke slå op, men gå væk fra situationen; gå hjem eller gå ud), når hun opfører sig på den måde.
Sig, at det er en forkert måde at behandle hinanden på, når man er kærester og elsker hinanden.
Fortæl hende, at du elsker hende, men at hun er nødt til at stoppe med volden.Ellers vil jeres forhold med tiden gå i stykker. Også selvom ingen af jer ønsker det.

Jeg håber, at i finder hinanden på en god og kærlig måde. Hvis det bliver ved, så skriv eller ring til os igen!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat