Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp!(Desperat)

Hej.

Jeg er en pige på 13 år der har et problem med en dreng. Jeg har skrevet til jer før, men ikke fået svar og nu er jeg desperat!

Mit problem er at der er denne her dreng fra min klasse der er forelsket i mig, men jeg er virkelig ikke forelsket i ham!

Han er virkelig irriterende og nærgående, han følger efter mig i frikvartererne og når vi spiller stikbold i klassen går han helt åbenlyst kun efter mig.

Han viser også over for hele klassen at han godt kan lide mig! På et tidspunkt råbte han igennem klassen at han syntes jeg var pæn, og han bliver ved med at ligge breve til mig frit fremme i klassen hvor der står at jeg er pæn, sød o. lign.

Aner ikke hvad jeg skal gøre, har prøvet at sige til ham at jeg ikke er forelsket i ham men det hjalp ikke!

Please please please hjælp mig!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige.

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at det må være irriterende ikke at kunne være i fred. Og måske synes du også, at det er pinligt, når ham fra din klasse råber ting efter dig og lægger breve frem, så alle kan se dem.

Jeg tænker at det bedste du kan gøre, er at tage en stille og rolig snak med ham, hvor du også fortæller ham, at du vil have, at han skal lade dig være. Jeg tror, at det bedste vil være at snakke med ham, hvor I kun er jer to. Så han tager det alvorligt og ikke føler sig til grin over for de andre.

Jeg ved, at du har prøvet at sige det til ham før. Men måske forstår han det bedre anden gang. Nogle gange når man bliver forelsket, kan det være svært at forstå, at den man er forelsket i, ikke har de samme følelser. Og man håber og håber på, at den anden vil ændre mening. Det er nok derfor, at han bliver ved.

Hvis han stadig bliver ved, efter du har sagt det til ham igen, så synes jeg at du skal tale med din lærer om det. Så kan din lærer tage en snak med ham, om at han skal lade dig være.

Jeg håber at nogle af tingene virker, og at du igen kan være lidt i fred, når du er i skole.

Venlig hilsen Børnetelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat