Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp jeg er trist

Jeg er en 13 årig dreng

der er en pige som der er 12 år jeg har kunnet lide hende i 2 år hun har haft måske 15 kærester og jeg har haft 5.

Nu er hun blevet kærester med en igen og jeg er mega jaloux hvad skal jeg gøre de sender bare hjerter lige foran mig.

Jeg er en af hendes bedstevenner.

Hvis de nu slog op hvordan kunne jeg spørge om hun ville være kærester uden at ødelægge venskabet

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev. Hvor er det bare ærgerligt, at hende du er vild med er kæreste med en anden lige nu. Jeg synes, det er godt, at du har skrevet herind for at få idéer til, hvordan du kan blive kærester med hende.

Det må være lidt hårdt, at du bliver ved med at se din veninde blive kærester med nogle andre end dig, når du ønsker, at I skal være kærester. Det er helt narturligt at blive jaloux og nogen gange kan man også blive misundelig, mon du har prøvet det? Jeg tænker, det måske kan være en god ide, at du prøver at gå lidt væk, når de sender hjerter lige foran dig, fordi det er ikke være rart at se, mon du har mod på at prøve det?

Det lyder som om, at du kender din veninde ret godt, da du skriver, at du er en af hendes bedste venner, mon det er rigtigt? Jeg tænker, at du kan bruge de ting, som du ved om hende til at prøve at dreje hendes opmærksomhed hen på dig, hvis hende og hendes kæreste slår op. Du kan f.eks. lave nogle af de ting sammen med hende, som du ved, at hun godt kan lide at lave. Det kan f.eks. være, hvis hun godt kan lide heste, så kan I tage ud og se et stævne sammen, spise en speciel is, som hun elsker eller noget andet, som du ved, at hun godt kan lide. Ville det være en måde, hvor lægger mærke til, at du vil være mere end venner?

Det kan også være, at du ved, hvad for nogle ting, som hun kan lide at lave sammen med en kæreste, så kan du prøve at gøre nogle af de ting sammen med hende?

Hvis hende og hendes kæreste slår op, kan du prøve at ændre din tone i dine beskeder til hende, sådan at du begynder at vise lidt mere interesse for hende. Det kan være, at du kan begynde at skrive "søde", "smukke" eller noget andet, som vil føles naturligt for dig. På den måde kan hun se, at du er interesseret, men uden at du skriver direkte "jeg kan lide dig", det kan også være at holde øjenkontakten - det er ofte en rigtig god måde til at vise, at jeg er interresseret i dig. Det kan være lige 2-3 sekunder længere end du plejer, når jeres blikke mødes. Så kan du se, om hun gengælder dine blikke, beskeder og så prøve at tage skridtet videre. Mon det ville være noget, du har lyst til at prøve?

Hvis hun ikke forstår eller mærker, at der er kommet kærlige kæreste potentiale i dine beskeder og væremåde, så er kan det være en idé, at sige eller skrive det mere direkte til hende. Fx 'Tror du, at vi to kunne være kærester?' eller på andre måder få fortalt, at du er vild med hende...og samtidigt også lige få snakket/skrevet om, hvad nu hvis vi ikke bliver ved at være kærester, kan vi så være bedste venner igen?

Det kan også være, at du kan bruge vores scoretips, hvor du kan klikke på, at du er dreng eller pige, så kommer der flere idéer. Du kan læse mere her:

 

Jeg synes, det lyder til, at du er en rigtig god ven, som har kunne lide din veninde rigtig længe. Selvom hun er kærester med andre, så holder du stadig ud og nu har du samlet mod til at tage skridtet videre, det lyder super dejligt. Jeg håber alt det bedste for dig i fremtiden og rigtig meget held og lykke med kærligheden.

De bedste tanker

BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat