Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Hej børnetelefonen

jeg ville bare sige to ting syns det fedt det i gør og det godt. Der er nogen der er som jeg.

Når men jeg har også et problem jeg er ikke den der tale/skriver med piger men jeg har en veninde og hvad er det bedste man kan skrive med en veninde om og så Jeg også forelsket i hende men hun er ikke i mig men det ikke det værste

men hvad kan jeg gøre så vi kan skrive igen og hvad tror i hun syns der er intrasant at skrive om.

Tak for hjælpe på forhånd

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Mange tak for din ros, det er rigtig dejligt at høre, at du har glæde af Brevkassen. Dit problem tror jeg, mange kan nikke genkendende til. Det kan være rigtig svært at tage kontakt og snakke med det modsatte køn.

Som teenager er man ofte genert, og man ved måske ikke lige hvad det er man skal sige, uden at virke pinlig. Det er da dejligt, at du har en veninde, men selvfølgelig lidt ærgerligt at dine følelser for hende ikke er gengældt. Men det lyder til, at du stadig forsøger at bevare jeres venskab, hvilket jeg synes er en rigtig god ting.

Du efterlyser emner der kan være interessante at skrive med veninden om. Hvad med at du spørger ind til hendes interesser, f.eks. hvad hun laver i sin fritid. Du kan også spørge hende, om hvordan hun har det i skolen, hvilke fag hun godt kan lide osv. Fremtidsplaner og drømme kan også være et spændende emne, der kan skrives meget om.

Jeg håber, du og din veninde bliver ved med at skrive sammen, og at du måske vil få flere venner, du kan skrive med. Jeg tror det er en god øvelse til med tiden at blive mere udadvendt og selvsikker.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat