Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp

Hej BørneTelefon

Jeg er 11 år og er forelsket i en pige fra min klasse. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til hende. Fordi jeg er den der meget sjælden viser følelser.

Vi bor ikke særligt tæt på hinanden så vi kan ikke f.eks. gå sammen hjem. Og jeg har ikke en sådan en rigtig ven jeg kan tale om det med. Og jeg har ikke rigtigt kontakt med hende.

Og min familie kan jeg bare ikke tale med. Fordi de ved bare ikke hvordan man taler om sådanne noget. Hvad skal jeg gøre?

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år.
Tak for dit brev til BørneTelefonen. Jeg kan forstå, at du er forelsket i en pige fra klassen og gerne vil have nogle ideer til, hvad du skal gøre med dine følelser. At være forelsket er noget af det bedste. Det er en dejlig følelse, der kan gøre, at man glemmer alt andet omkring sig. Men desværre kan det også være rigtig hårdt, hvis man ikke får gengældt sine følelser. Så kan en forelskelse faktisk være rigtig hård at gå rundt med alene. Derfor håber jeg, at mit svar måske kan hjælpe dig videre.
Du skriver, at du ”meget sjældent viser følelser”, men bare fordi det er sådan lige nu, behøver det jo ikke betyde, at du ikke godt kan blive ”typen”, der viser, hvad du føler.  Det er faktisk noget, man kan øve sig på - og med tiden blive meget bedre til. 
Det kan godt virke lidt svært at skulle vise andre, hvad man føler. Men måske kan det hjælpe dig, hvis du vender det om. Forestil dig, at en af pigerne fra klassen er vild med dig. Hvordan vil du reagere, hvis du fik det at vide? Måske føler du på samme måde? Måske har du ikke de sammen for følelser som pigen. Men så kan man sige, at du har fået et ”gratis” kompliment. Det er jo altid dejligt - det er jo de fleste, der vil blive glade når, der er en, der godt kunne lide dem. Er det ikke rigtigt?

Måske kan det hjælpe dig med at tro på, at pigen bliver glad for at få at vide, hvordan du har det. Det er derfor mest dig selv, som skal være klar til at vise, hvad du føler...på din måde. 
Hvis du har mod på, at hun skal vide, hvordan du har det – og dermed også få mulighed for at finde ud af, hvad hun synes om dig, er der nogle forskellige ting, du kan overveje. Du fortæller, at det ikke er en mulighed at følges hjem fra skole. Så derfor kan det være, at du skal overveje at fortælle hende det på skolen? Måske kan du fange hende i et frikvarter og spørge, om hun vil lave noget sammen?

Det kan også være, det lyder lidt skørt, men måske er der en af dine lærere eller pædagoger, som du taler godt med. I så fald kan du fortælle dem, hvordan du går og har det. Måske kan de hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få fortalt pigen det? Måske kan de sørge for, at I kommer sammen i gruppearbejde eller måske får lov til at sidde lidt ved siden af hinanden? På den måde kan du være lidt mere sammen med hende. Det kan også være, at de har nogle gode ideer, du kan afprøve, for at finde ud af, hvordan du har det med dig.  
Det kan også være, at dine følelser er så stærke, at du gerne vil fortælle hende det hurtigst muligt. Hvis det er lidt svært at sige direkte, kan du eventuelt overveje, om du skal skrive det til hende? Enten kan du sende et brev eller måske en sms?

Du kan også "advare" hende lidt i forvejen og måske sige, at der er noget, du gerne vil fortælle hende, så hvis hun har tid, kunne I måske tale sammen? Her kan du så overveje, om det er bedst at spørge hende, om hun måske har lyst til at ses lidt mere? Du kan måske sige, at du synes, hun virker rigtig sød, så du har gået og tænkt, at det vil være hyggeligt, hvis I kunne lave noget sammen...måske gå i biografen, besøge hinanden eller være sammen med andre?  Det giver i hvert fald en mulighed for, at I kan lave en aftale. Måske har hun også lyst til at være mere sammen med dig?

 
Jeg håber, du har fået nogle ideer. Hvis du har lyst, kan du læse mere om forelskelse på vores hjemmeside: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/forelskelse/Gode-raad#raad1.  Der forskellige scoretips, så du måske kan få nogle ideer til, hvordan du kan få hende til at opdage, at du er vild med hende, hvis du endnu ikke har helt mod på at sige det direkte.

Du selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det. 
De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat