Brev

Hilsen den forvirrende pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

At have sit første kys kan være en meget vild oplevelse. Og jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret, når du har haft en oplevelse med tungekys, som du ikke synes var rar.

Man kan tænke: Hvordan kommer jeg til at få en rar oplevelse næste gang? Er det der med at kysse overhovedet noget for mig? Hvorfor har jeg lyst til det, når det ikke var rart sidst?

Og alle de tanker, giver rigtig god mening. Mange børn får de tanker, når de skal til at prøve at kysse med nogen. Det er så fint, at du tænker over, hvad du er klar til, og hvad du har lyst til. Man kan sagtens have dobbelte følelser – altså både have lyst og være lidt skræmt på samme tid. Det er fordi du er ved at lære en ny side af dig selv at kende, og det kan godt tage noget tid, før man føler sig mere sikker på, hvor ens egne grænser går.

Kunne du mon have mod på at tale med ham, som du er forelsket i, om hvad du tænker om det at kysse? Måske er han også nervøs, og så kan det også være rart for ham at tale om. Jeg synes det er godt, at du har fundet ud af, at du ikke kunne lide dit sidste kys. Så er du ved at lære, hvor din grænse går, og at mærke efter, hvad der føles rigtigt eller forkert for dig.

Den følelse af rigtigt og forkert er det vigtigt at blive ved med at mærke. Det er den følelse, som fortæller dig, hvornår du skal sige ja eller nej til det, som andre mennesker gerne vil med dig. Hvis du bliver i tvivl, mens du er sammen med en, så er det helt okay at bede om en pause til lige at mærke efter.

At du har skrevet dit brev er en rigtig god start på at finde dine grænser.

Jeg håber, at svaret her giver dig lidt ro. Du er fin, som du er.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat