Brev

Hej

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Den problemstilling, du beskriver, er en, som mange unge står i: Netop følelsen af hvornår man føler sig klar til at skulle have sex. Dét at skulle begynde at være seksuelt aktivt, er et stort skridt, som på en måde markerer en overgang fra barndom til ungdom, så jeg kan sagtens forstå, at du og mange andre er lidt usikre og nervøse.

Det virker på mig som om, at du har fundet en sød fyr, som du gerne vil, og som gerne vil dig. Det er rigtig dejligt for jer. Har du nogle tvivl på denne front, kan du eventuelt stille dig selv nogle af disse spørgsmål og mærke efter, om de hjælper dig til en afklaring: Har I været sammen længe nok? Vil jeres forhold blive bedre af, at I begynder at lave noget seksuelt? Vil han respektere dine grænser?

Det lyder som om, du og din kæreste godt kan snakke sammen om sådanne ting, så hvis du bliver i tvivl om svaret på nogle af disse spørgmål, kan det være, I skal snakke om det sammen.

I forhold til at føle sig klar kan du eventuelt også tage en snak med nogle veninder og høre, hvad de gør sig af tanker om forelskelse, sex og ‘føle sig parat’. Så kan du mærke efter, om det er noget af det samme, som gør sig gældende for dig.

Jeg ved ikke, hvor informeret du er om prævention, men jeg tænker, at viden på denne front måske også kan være med til at mindske din usikkerhed. Under alle omstændigheder er det rigtig godt at have viden om prævention og at bruge det. Her kan du eventuelt snakke med din mor, en ældre søster, dine veninder og ikke mindst din læge.

Som du selv skriver, kan det også være en mulighed at starte op med noget andet seksuelt. Det synes jeg, lyder rigtig fornuftigt; at I starter blidt op og derfra bygge det trinvist op, når I er sammen. På den måde kan I tage det i et tempo, som I begge er trygge ved. Sex behøver jo ikke være samleje fra første gang, men sex kan være nus, berøring og lære sin egen og den andens krop at kende.

Dét, at du ikke bare har kastet sig hovedkulds ud i det, men tænker over det og mærker efter i dig selv, fortæller mig, at du sørger for, at have dig selv med i det - og det er vigtigt. Bliv endelig ved med at tænke over og mærke efter, hvad du har lyst til - og så ellers bare nyd hinanden og jeres forelskelse. 

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat