Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har mistet min ven

Jeg er 14 år….. det her problem har virkelig skadet mig indefra og jeg ku virkelig godt bruge noget hjælp

Jeg har havde en kæreste som jeg var sammen med i 10 måneder men da han slog op (fordi han syntes jeg havde for mange problemer, og kunne ik håndtere både mine og hans egne) med mig blev jeg så ked af det, jeg græd mig selv i søvne… cuttede mer end jeg plejer og det hele vare bare skidt for mig
Jeg har i hele mit liv haft en super fantastisk ven som jeg bare har ku stole på og fortælle alt (det skal lige siges vi ik går i samme klasse, så jeg ser ham ik så tit men skriver med ham) jeg begyndte langsomt at få følelser for ham og tilsidst ku jeg ik holde det inde så jeg skrev til ham at jeg er begyndt at få følelser for ham og heldigt havde han også følelser for mig…. vi endte self med at blive kærester! Vi havde det super sjovt sammen. Indtil han lige pludselig heller ik ville være min kæreste mer….. igen jeg blev så ked af det… cuttede, græd og alt det der.
(Skal lige siges vi ik var sammen i mer end ca en måned) han slog op med mig fordi han føltes jeg var for god til ham men selv idag føler jeg, jeg slet ik er god nok til nogen efter det der skete med mine to forehold. Vi skriver ik så meget sammen mer og inderst inde føler jeg slet ik vi er venner mer og det gør mig super ked fordi han har været min bedste ven igennem alt….. jeg føler virkelig han er sur på mig….. når jeg prøver at skrive med ham svare han tit med “okay” og det virker virkelig til at han er super ligeglad med mig….. så mit spørgsmål er bare hvad kan jeg gøre for vi måske for vores tætte venskab igen? Jeg har længe følt jeg ik hører til i denne verden mer pga alt hvad jeg har været igennem… på forhånd tak fordi du vil bruge din tid på at læse det her

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14-årige pige

Du er virkelig god til at beskrive din situation og dine følelser – det gør det lettere for mig at få en fornemmelse af dig. Det er rigtig godt, for så får jeg nemmere ved at finde ud af, hvad der kunne være hjælpsomt for dig lige nu.

Det er hårdt, når kærester forsvinder ud af ens liv. Du har brugt så meget energi på dem og åbnet dit hjerte op, det tager tid at få lukket ned igen og finde sig selv. I den tid det tager at finde sig selv, kommer man igennem forskellige faser. Man kan få tanker som “Jeg finder aldrig en som ham igen, er jeg god nok” osv. Måske du kan genkende noget af det?

Selvom det helt naturligt, er det stadig rigtig hårdt. Det er det allersværeste ved kærlighed; man er nødt til at gå fuldt ud ind i det, hvis det skal være rigtigt – men det sætter samtidig en i en enormt sårbar situation. Nogle gange kan prisen for kærlighed, derfor være sorg. I hvert fald for en periode.

Dejligt at du havde din gode ven som du kunne dele alle dine tanker og følelser med. Alene det, at du siger højt til andre, hvordan du har det plejer at hjælpe. Derfor kan jeg også godt forstå, at det ekstra svært nu, hvor du føler, at du har mistet ham.

Nogen gange kan kærlige følelser komme til, at blive forvekslet med forelskelses følelser. De minder meget hinanden. Måske var det sådan for jer? Eller måske særligt for din ven?

Efter et brud kan det være svært at finde tilbage til, “det vi havde en gang”. Det tager tid at komme sig over, og ens følelser skal have tid til at lægge sig og falde lidt til ro. Herefter kan I måske genoptage jeres venskab og med tiden få genskabt et nyt særligt bånd, fordi I jo nu kender hinanden på en meget særlig måde.

Jeg kan sagtens forstå, at det kan svært for dig at holde humøret højt lige nu. Det er aldrig rart at blive slået op med. Det giver et hak i selvtilliden, som lige skal genetableres. Du skriver, at I stadig skriver lidt sammen, men at du føler dig afvist. Har du sagt det til ham? Måske sidder han og tænker, at han ikke vil være for “sød og åben”, så du måske kunne tro at han vil være kærester igen.

Derfor synes jeg det ville være godt, hvis du kan fortælle ham, at du savner ham som ven og har brug for ham og det I havde engang. Du respekterer at I ikke skal mere end det, men det er for hårdt at undvære jeres venskab. Spørg måske til hvad han tænker om det, og om han stadig har lyst til, at I taler sammen som venner? Tror du, du har mod på det?

Du skriver også, at du skærer i dig selv og det har taget til. Den smerte du oplever, når du skærer i dig selv kan overdøve smerten fra bruddet et stykke tid. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke en langtidsholdbar løsning – hvilket du sikkert også har fundet ud af allerede. Det virker kun i kort tid og så vender følelserne tilbage. Derfor er det en anden metode som vil være holdbar for dig i længden. Og dén skal du måske have hjælp til at finde.

Jeg ved ikke om du har talt med nogen om dette, en forælder, en læge, en veninde eller måske en psykolog? Hvis ikke, så synes jeg at det vil være rigtig godt for dig at gøre. Du har brug for nogen som kan støtte dig og hjælpe dig, når de følelserne løber afsted med dig.

Måske kan du starte med at skrive dagbog, få nogen af alle dine tanker og følelser ned på papir. Tegn eventuelt små symboler eller tegninger til dine ord. På den måde kan du få lidt styr på dine tanker og følelser.

Til sidst vil jeg henvise dig til Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS). Kender du mon dem allerede?
De er eksperter indenfor selvskade, og der er måske også nogle gode råd at hente hos dem for at finde andre strategier til at klare situationen, når tankerne bliver svære.

Jeg håber meget, at du får fundet mod til at tale med din ven om dit behov for venskab igen. At få afklaring på det, tror jeg vil give dig noget ro på – uanset svaret. Derudover håber jeg meget, at du vil overveje at få talt med dine forældre eller rådgivningen hos LMS, hvis du synes selvskaden kommer til at overtage.

Jeg vil ønske dig nogle gode samtaler og håber du vender tilbage, hvis du har brug for at tale mere.

De varmeste hilsner fra Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat