Brev

Har det svært med min kæreste

Hej 12 årig dreng her.

Har en rigtig sød kæreste og kan virkelig godt li hende. Men hun tror hele tiden jeg meget bedre kan li alle mulige andre piger. Men det kan jeg ikke og vi bliver tit uvenner over det. Så hvad kunne gøre eller sige til hende?

Mvh drengen

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Du kan måske vise din kæreste dit brev til os! Dit brev viser, at du gerne vil have hende til at forstå, at du kun holder af hende. Det fortæller mig også, at det nogle gange kan føles svært - og dét er nok vigtigy at din kæreste får det at vide? Du er sikker på, at der kun er hende. Hun er usikker på, om der er andre piger. 

Har I talt om, hvorfor hun tror, du meget bedre kan lide andre piger? Hvis det handler om bestemte ting, du siger eller gør, kan hun måske give eksempler på dette. Du må vurdere, om du er enig med hende. Og du må vurdere, om der er noget, du vil ændre, når du har lyttet til, hvad hun siger. 

Det kan også handle om, hvordan din kæreste tænker om, at man er kærester. Hvis hun har nogle bestemte måder, man er som kærester eller siger og gør nogle bestemte ting, kan det være godt at tale om dette. Det betyder ikke, at I bestemmer over hinanden. I må hver især beslutte med jer selv, om der er grund til at ændre på noget. Vi mennesker er forskellige fra hinanden. Vi véd ikke, hvordan andre tænker, før vi taler med dem om det. Dette gælder også kærester og andre, vi holder af.

Gad vide, hvad dine venner eller dine forældre eller andre, du stoler på, vil sige, hvis du taler med dem om dette? Jeg tror, at mange oplever dét, som du oplever. Måske har de nogle erfaringer, som du kan bruge i forhold til din kæreste.

Måske får du nye idéer, som du hellere vil prøve af? 

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.  

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat